SAP SCM CONSULTANT
SAP SCM Consultant til stærkt team i Royal Greenland
Hvis du er stærk indenfor SAP SCM-modulerne og motiveres af at arbejde bredt med løsninger, arkitektur og projekter – så kan du nu blive en del af Royal Greenlands IT-organisation
For Royal Greenland søger vi en dygtig SAP SCM Consultant, der selvstændigt kan styre SAP SCM-projekter. Du arbejder med at designe, udvikle, teste og implementere løsninger indenfor SAP SCM-området og arbejder samtidigt med organisationen for at identificere ønsker og behov. Du er en del af et eksisterende team, hvor faglighed, løsninger kollegialitet og personlig/faglig udvikling er i top.
Du arbejder primært med SAP PP (Production & Planning), SAP MM (Material Management) og SAP QM (Quality Management) moduler, men vil også få mulighed for at udforske og arbejde med andre SAP-løsninger såsom IBP, SAP Ariba og forskellige app-løsninger understøttet af SAP BTP, Liquid UI og Movilizer.
Sammen med resten af teamet har du en nøgleposition i Royal Greenlands IT-organisation. I har individuelle ansvarsområder for at lede og gennemføre komplekse SAP SCM-projekter, der sikrer, at Royal Greenlands Supply Chain-løsninger understøtter de overordnede mål om effektivitet, kvalitet og innovation.
Hverdagen er præget af en kombination mellem udvikling, drift, fejlretning og støtte til organisationen, herunder:
- Teknisk udvikling: Teknisk arbejde med udvikling på flere niveauer. Analysere forretningskrav og oversætte dem til specifikationer, som implementeres ved hjælp af SAP's udviklingsværktøjer og customizing-muligheder.
- Planlægning og projektledelse: Udvikle og implementere planer for, hvordan SAP SCM-løsninger understøtter konkrete udfordringer, optimeringspotentialer, mål og KPI’er. Som projektleder styrer du desuden SAP SCM-projekter fra design til implementering.
- Optimere lagerstyringsprocesser: Dette inkluderer at sikre, at vores lagersystemer er præcise og effektive, så vi kan opretholde optimal lagerbeholdning og reducere omkostningerne. En central del af dit arbejde vil være at implementere og forbedre funktioner, der sikrer fuld sporbarhed af alle materialer og produkter gennem hele forsyningskæden.
- Løsningsarkitekt: I samarbejde med interne og eksterne stakeholders designer, udvikler, fejlretter og optimerer du SAP SCM-løsninger med særligt fokus på SAP PP (Production & Planning), SAP MM (Material Management) og SAP QM (Quality Management). Du arbejder både med nyudvikling og tilpasning af eksisterende systemer, for at sikre optimale løsninger.
- Test og Implementering: Du spiller en central rolle i forbindelse med test af eksisterende og implementeringen af nye SAP-løsninger og systemer, herunder sikring af en glidende overgang til drift. Du fungerer desuden som en naturlig vidensperson indenfor feltet, så kollegaer spørger dig til råds om fejlretning, systemoptimering og brugerassistance.
- Fejlretning og Forbedring: Du er ansvarlig for at identificere og rette fejl i eksisterende systemer, samt sikre forbedring af SAP SCM-løsningerne. Dette inkluderer proaktiv fejlfinding og løsninger, som bidrager til at minimere nedetid og sikre stabilitet.
- Udvikling: Udover arbejdet med SAP PP, SAP MM og SAP QM får du også mulighed for at udforske, implementere og drifte løsninger inden for andre SAP-moduler og -platforme og teknologier. Du er med til at sikre, at løsningerne integreres effektivt med de eksisterende systemer og bidrager til Royal Greenlands overordnede effektivitet og innovation.
Du har sandsynligvis en relevant uddannelsesmæssig baggrund på bachelor- eller kandidatniveau som cand.polyt., HA (it.), cand.merc.(it.) eller lignende. Det vigtigste er dog din store erfaring indenfor SAP SCM-modulerne. Desuden forventes det, at du har erfaring med projektledelse.
Du er en person med stærke analytiske færdigheder og evnen til at forstå komplekse systemer og processer. Du kan identificere problemer hurtigt og udvikler effektive løsninger. Du er er vant til at holde flere bolde i luften på samme tid og formår at holde både overblik og kvalitet i opgaveløsningen. Din arbejdstilgang er struktureret og selvstændig med en stor ansvarsfølelse.
Du motiveres af at udvikle dig løbende - særligt fagligt. Du trives med at holde dig opdateret på trends og metoder inden for dit felt og ser det som naturligt at udforske, hvordan nye teknologier kan bruges til at optimere løsninger. Din evne til hurtigt at tilegne dig ny viden gør dig i stand til at tilpasse dig skiftende krav og forretningsbehov, og du har en proaktiv tilgang til at implementere forbedringer.
Hos Royal Greenland møder du et dynamisk og internationalt arbejdsmiljø, hvor innovation, samarbejde og bæredygtighed er i centrum. Du er en del af et dedikeret team, hvor din indsats gør en forskel.
Din arbejdsplads er som udgangspunkt enten hos Royal Greenland i Aalborg (Hellebarden 7, 9230 Svenstrup J) eller i Nuuk (Qasapi 4, 3900 Nuuk), men Royal Greenland er en fleksibel arbejdsplads, så derfor har du også mulighed for lejlighedsvist at arbejde hjemmefra. I stillingen vil man arbejde relativt tæt sammen med organisationen, der er international, så der må påregnes en vis rejseaktivitet.
Er du interesseret i at høre mere om Royal Greenland og stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kompetent A/S ved Partner Karsten Romby på telefon +45 25 24 02 60.
Royal Greenland er en af de førende virksomheder inden for fisk og skaldyr i Europa. Som en global leverandør har Royal Greenland erfaring med innovativ produktudvikling og effektiv distribution af kvalitetsprodukter. Royal Greenland har dybe rødder i den grønlandske kultur og har ca. 2300 ansatte i fiskeri, produktion og salg af højkvalitets seafood-produkter til verdensmarkedet. Koncernen har sin egen trawlerflåde og topmoderne fabrikker i Grønland, Norge, Tyskland, Canada og Chile.
- Kompetent
- IT og teknologi
- Lokationer
- Royal Greenland - Svenstrup
- Remote-muligheder
- Delvis remote
Royal Greenland - Svenstrup
Om Kompetent
Kompetent er en dansk konsulentvirksomhed, der udelukkende drives af erfarne partnere fra såvel search- og rekrutteringsbranchen som fra ledelsesfunktioner. Vi har et omfattende netværk på kandidatmarkedet og blandt virksomhedsledelserne; og ikke mindst solid og dokumenteret erfaring inden for rådgivning og opgaveløsning i mange forskellige brancher. Vi har alle mere end +10 års erfaring med rekruttering, rådgivning og ledelse, hvilket giver os en solid ballast. Vi kender branchen og de forskellige spillere.
SAP SCM CONSULTANT
Indlæser ansøgningsskema