PROJEKTCHEF

Drømmer du om at stå i spidsen for unikke byggeprojekter i et af verdens mest spektakulære landskaber? Vil du arbejde i en forandringsparat virksomhed, der opfører byggerier med innovativ arkitektur og bæredygtighed i det barske, men smukke grønlandske klima?
EMJ-ATCON søger en udviklings- og resultatorienteret projektchef, der kan tage føringen i deres voksende projektportefølje og være med til at skabe markante byggeprojekter, der gør en forskel for både lokalsamfundet og miljøet.
Som projektchef hos EMJ-ATCON får du det overordnede ansvar for at lede og koordinere nogle af de mest spændende byggeprojekter i Grønland. Du er en del af en engageret ledergruppe, hvor du - sammen med dine kolleger - er med til at sætte strategien og udvikle virksomhedens projektorganisation. Dit ansvar strækker sig fra den overordnede styring af igangværende projekter til at lede og udvikle et dygtigt team af projektledere.
Dine beslutninger er afgørende for, at projekterne gennemføres til tiden, inden for budgettet og med den høje kvalitet, som bygherren forventer. Du har også en central rolle i koordineringen med underentreprenører, bygherrer og rådgivere, hvor du sikrer, at EMJ-ATCON lever op til både interne standarder og brugernes forventninger gennem hele projektets livscyklus.
Dine primære ansvarsområder er:
- Overordnet projektstyring: Sikre at projekterne følger EMJ-ATCON’s projektmodel, hvor krav til tidsplaner, budgetter og kvalitetsstandarder bliver overholdt.
- Ledelse af projektledere: Sætte retning, motivere og udvikle dit team af ledere, så de effektivt kan drive byggeprojekterne på pladsen.
- Udvikling og optimering af projektmodellen: Løbende udvikle processer og strukturer for at sikre effektiv projektgennemførelse.
- Koordinering og styring af ressourcer: Sikre optimal mandskabsplanlægning på tværs af alle byggeprojekter, så de rette kompetencer altid er til stede, hvor behovet opstår.
- Deltagelse i bygherremøder og sikre kontraktstyring: Repræsentere EMJ-ATCON i bygherremøder og være ansvarlig for kontraktstyring med underentreprenører.
- Budgetansvar: Stå for både sags- og driftsøkonomi, herunder økonomisk planlægning, risikostyring og løbende opfølgning, så projekterne holder sig inden for de økonomiske rammer.
Som projektchef refererer du direkte til vicedirektøren og er en del af ledergruppen, hvor du bidrager til EMJ-ATCON’s udvikling med din viden og indsigt fra eget ansvarsområde. Du får dermed en indflydelsesrig rolle i en dynamisk virksomhed med flad struktur, hvor der er kort fra tanke til handling. For at få succes i jobbet er det vigtigt at forstå og balancere mellem EMJ-ATCON’s værdisæt, samtidig med at du tør udfordre og bidrage til udvikling og effektivisering af virksomheden.
Du har en relevant uddannelse inden for byggeteknik, ingeniør eller lignende felt og solid erfaring med projektledelse, herunder udvikling og implementering af projektmodeller, budgettering samt ledelse af teams.
Du er en stærk leder, der kan motivere og inspirere dit team, og du har evnen til at opbygge tætte relationer med forskellige interessenter. Erfaring fra byggebranchen er en fordel, men ikke et krav – det vigtigste er, at du har lysten og evnen til at arbejde i et udfordrende klima og kan se potentialet i at arbejde i Grønland. For at lykkes i rollen kræves flydende dansk i både skrift og tale samt basale engelskkundskaber, og vi ser gerne, at du har godt kendskab til IT-værktøjer som MS Office og MS Project, samt rapporteringsværktøjer som Power BI eller lignende.
Nuuk er en by i udvikling, og åbningen af den nye internationale lufthavn gør det lettere at komme til og fra byen, hvilket gør Nuuk til en endnu mere attraktiv base for medarbejdere, byggeprojekter og internationale samarbejder.
Du tilbydes en attraktiv lønpakke med pension, incitamentsaflønning, firmabil, flytteomkostninger og én årlig feriefri-rejse. Derudover får du mulighed for at arbejde på nogle af Grønlands mest spændende byggeprojekter i en dynamisk virksomhed med flad struktur, hvor der er højt til loftet, og dine idéer gør en forskel. EMJ-ATCON’s arbejdsplads er præget af samarbejde, en god omgangstone og et stærkt fællesskab. EMJ-ATCON prioriterer faglig udvikling og videreuddannelse, hvilket kombineres med udfordrende projekter, hvor de anvender de nyeste byggemetoder tilpasset det arktiske klima.
For yderligere information om stillingen og/eller EMJ-ATCON, kontakt Partner Louise Koldborg på lk@kompetent.as eller +45 2060 2350.
EMJ-ATCON er en af Grønlands førende entreprenørvirksomheder med mere end 25 års erfaring inden for byggeprojekter i det arktiske klima. Vi har hovedkontor i Nuuk og beskæftiger ca. 70 medarbejdere. Vores projekter spænder fra DKK 20 til 100 millioner og omfatter både total-, hoved- og fagentrepriser. Vi fokuserer på at kombinere innovativ arkitektur med bæredygtige og velafprøvede byggemetoder, så vi kan sikre kvaliteten under de særlige grønlandske forhold. Vores mål er at skabe byggeri, som ikke alene skåner miljøet, men også skaber værdi for lokalsamfundet.
- Lokationer
- EMJ Atcon - Grønland

EMJ Atcon - Grønland
Om Kompetent
Kompetent er en dansk konsulentvirksomhed, der udelukkende drives af erfarne partnere fra såvel search-
og rekrutteringsbranchen som fra ledelsesfunktioner. Vi har et omfattende netværk på kandidatmarkedet og blandt virksomhedsledelserne; og ikke mindst solid og dokumenteret erfaring inden for rådgivning og opgaveløsning i mange forskellige brancher. Vi har alle mere end +10 års erfaring med rekruttering, rådgivning og ledelse, hvilket giver os en solid ballast. Vi kender branchen og de forskellige spillere.