CHEFKONSULENT TIL COMMERCIAL & PARTNERS

Motiveres du af at arbejde med et kommercielt fokus i krydsfeltet mellem forretningsudvikling, samarbejdspartnere og myndigheder? Har du erfaring fra fibernet eller forsyningsbranchen? Er du god til at skabe relationer og til at se muligheder? Så er det måske netop dig, vi søger til Nord Energi Fibernet!
Som chefkonsulent i Nord Energi Fibernet kommer dine ansvarsområder og opgaver til at spænde bredt. Du kommer til at arbejde med kommerciel udvikling, sikring af kommerciel compliance ved partnere og underleverandører, opfølgning på KPI’er, koordinering af nye kommercielle initiativer og projekter, sparring med mellemleder og projektansvarlige etc.
Din dagligdag kommer til at indeholde en bred vifte af opgaver, som alle understøtter Nord Energi Fibernets nuværende og fremtidige rolle som central aktør indenfor branchen. Du indgår i dialog med centrale danske udbydere og aktører, for at repræsentere Nord Energi Fibernet i samarbejdet og i den fælles udvikling af branchen. Du er også i løbende dialog med relevante myndigheder, for at forstå og udvikle de regulatoriske rammer og beslutningsgrundlaget bag dem.
Du kommer til både at have en bred kontaktflade og en dyb viden om organisationen, samarbejdspartnere og underleverandører. Den viden sætter du i spil ved løbende at arbejde med både forretningsoptimering og procesoptimering, forhandling og ved at planlægge og strukturere Go To Market aspekter i forhold til både udbydere og slutkunder.
Eksempler på dine arbejdsopgaver:
- Indgå i relevante netværk og brancheorganisationer
- Intern overvågning / compliance branchemodel
- Skabe og vedligeholde et overblik over aftaler og forpligtigelser ift. kommercielle samarbejdspartnere
- Go To Market planlægning og koordinering
- Commercial insights og controlling
- Myndighedssamarbejde, rapportering og regulering
- Forhandlinger, indgå aftaler og vedligehold samarbejde med Service Providere
- Product development og Product Management
- Sales & Operation Planning
- Udvikle nye samarbejdsrelationer og opstarte nye samarbejdsprojekter
Arbejdsstedet er Nord Energi Fibernet, der har kontor i Brønderslev. På sigt bliver kontoret flyttet til Hjørring.
Din baggrund er sandsynligvis en uddannelse på bachelorniveau eller tilsvarende erhvervserfaring. Du har arbejdet med lignende ansvarsområder tidligere, hvor du har arbejdet med forretningsudvikling – gerne indenfor fiber- eller forsyningsbranchen. Du er vant til at bruge din politiske tæft og har god erfaring med kommunikation og formidling.
Du har erfaring med at omsætte planer til praksis ved - i det rette tempo - at lægge de trædesten, der flytter interessenter, kerneopgaver og adfærd i den ønskede retning.
Som person er du ambitiøs – både på egne og virksomhedens vegne – og du kan begå dig på alle niveauer. God kommunikation falder dig naturligt, og du påtager dig gerne rollen som virksomhedens ansigt udadtil. Du har erfaring med mundtlig formidling af budskaber på en inspirerende måde, ligesom du har forståelse for modtageren og pondus.
Det er afgørende, at du kan overskue komplekse problemstillinger, bruge dine analytiske evner og omsætte dem til konkrete handlinger. Du fungerer godt på såvel det strategiske som på det operative plan, og du har en naturlig interesse for forretningen med god forståelse for hele værdikæden.
Du er skarp til stakeholder management, du er åben, imødekommende og har gode samarbejds- og kommunikationsevner. Du lykkes med dine opgaver og projekter gennem initiativ, eksekvering og gennemslagskraft.
Er du interesseret i at høre mere om Nord Energi Fibernet og stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kompetent A/S ved Partner Karsten Romby på telefon 25 24 02 60. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Nord Energi Fibernet er en del af Nord Energi koncernen. Nord Energi Fibernet varetager udbygning, drift og vedligehold af fibernettet i størstedelen af Vendsyssel og på Læsø. Deres fibernet er åbent, så den enkelte forbruger frit kan vælge blandt de mange udbydere på fibernetet. Nord Energi sætter strøm til din dagligdag og leverer hurtige, stabile forbindelser til dit digitale liv. Med andre ord varetager Nord Energi om- og udbygningen af elnettet og fibernettet i store dele af Vendsyssel. Nord Energi bidrager til den orange og grønne omstilling ved at sikre fremtidens digitale og elektrificerede infrastruktur i Vendsyssel.
Læs mere om Nord Energi Fibernet på nordenergi.dk
- Lokationer
- Nord Energi Fibernet - Brønderslev

Nord Energi Fibernet - Brønderslev
Om Kompetent
Kompetent er en dansk konsulentvirksomhed, der udelukkende drives af erfarne partnere fra såvel search-
og rekrutteringsbranchen som fra ledelsesfunktioner. Vi har et omfattende netværk på kandidatmarkedet og blandt virksomhedsledelserne; og ikke mindst solid og dokumenteret erfaring inden for rådgivning og opgaveløsning i mange forskellige brancher. Vi har alle mere end +10 års erfaring med rekruttering, rådgivning og ledelse, hvilket giver os en solid ballast. Vi kender branchen og de forskellige spillere.
CHEFKONSULENT TIL COMMERCIAL & PARTNERS
Indlæser ansøgningsskema