PROCUREMENT MANAGER

Vil du være med til at drive og optimere indkøbsfunktionen i en markedsledende virksomhed?
Unicon søger en handlekraftig og operationel indkøbschef, der kan sikre en effektiv og velfungerende indkøbsfunktion i det daglige. Du får ansvaret for at eksekvere og optimere indkøbsaktiviteterne på tværs af Unicon og Kudsk & Dahl – med direkte indflydelse på virksomhedens forsyningssikkerhed, omkostningsstyring og leverandørrelationer.
Med din stærke forretningsforståelse sikrer du, at indkøbsaftaler understøtter virksomhedens mål inden for bæredygtighed, kvalitet og omkostningseffektivitet. Du står i spidsen for både direkte og indirekte indkøb og udvikler langvarige leverandørsamarbejder, der bidrager til en stabil og velfungerende forsyningskæde for virksomhedens 32 produktionsanlæg og 400 medarbejdere.
En driftssikker og eksekverende rolle
Som indkøbschef er din faglige værktøjskasse inden for indkøb afgørende for din succes i jobbet. Du arbejder hands-on med forhandling af aftaler, styring af leverandørperformance og optimering af forsyningskæden, så de rette materialer og ydelser altid er tilgængelige til den rigtige pris og kvalitet. Du har det direkte ledelsesansvar for et indkøbsteam bestående af 2 medarbejdere, hvor din fornemmeste ledelsesopgave er at realisere indkøbsstrategien gennem opbakning, udvikling og coaching af indkøbsteamet. Samtidig støtter du dit team i at blive endnu stærkere i deres forhandlingsteknik, stakeholder management og samspil med teknik, kvalitet og produktion.
Dine primære opgaver inkluderer:
- Daglig indkøbsstyring, sikring af rettidige leverancer og optimering af omkostninger
- Gennemførelse af udbudsforretning af relevante indkøbskategorier
- Leverandøridentifikation og evaluering, herunder indhentning af tilbud, prisforhandling og kontraktindgåelse
- Overvågning og optimering af leverandørperformance, så kvalitet og levering overholder aftalte standarder
- Samarbejde med interne afdelinger for at forudsige materialebehov og sikre forsyningskædens stabilitet
- Løbende markedsanalyse af priser, råvaretilgængelighed og bæredygtige indkøbsmuligheder
- Implementering af effektive indkøbsprocesser og best practices
- Måling og analyse af KPI’er for at drive kontinuerlige forbedringer
- Deltagelse i koncernprojekter inden for procurement
Governance og compliance er en naturlig del af jobbet, og du sikrer, at alle indkøbsaktiviteter overholder interne retningslinjer og eksterne krav. Du trives i en organisation med strukturerede styringsrammer og komplekse beslutningsgange, hvor regulatoriske krav og politiske hensyn er en del af hverdagen. Med din evne til at navigere i dette miljø balancerer du forretningsmæssige behov med compliance og sikrer effektive, værdiskabende indkøbsaktiviteter.
Din primære arbejdsplads er på Unicons hovedkontor i Vejle, men du vil også have månedlige arbejdsdage i Aalborg samt rejseaktivitet til leverandører i Danmark.
Er du den rette til opgaven?
Unicon søger en handlekraftig og struktureret indkøber med stærke analytiske evner, der trives i en rolle tæt på driften og skaber konkrete resultater gennem datadrevne beslutninger, effektiv indkøbsstyring, leverandørforhandlinger og forsyningsoptimering.
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant videregående uddannelse inden for indkøb, supply chain, økonomi, business eller lignende
- Har flere års erfaring fra en lignende rolle, hvor du har haft ansvar for indkøbsprocesser, leverandørstyring og optimering af procure-to-pay processer
- Har ledelseserfaring eller besidder evne og vilje til at blive leder
- Er en stærk forhandler med solid erfaring i kontraktstyring og samarbejde med leverandører
- Er vant til at arbejde i en kompleks organisation med mange interne og eksterne stakeholders
- Har erfaring med udbudsprocesser og indkøb under regulerede rammer
- Har en struktureret og analytisk tilgang til arbejdet og motiveres af at skabe resultater gennem datadrevne beslutninger
- Kommunikerer flydende på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.
Ønsker du at blive en del af Unicon og tage næste skridt i din karriere, så søg stillingen nu og få muligheden for at spille en central rolle i en markedsledende virksomhed og drive udviklingen inden for indkøb.
For mere information om stillingen eller Unicon, kontakt Partner Louise Koldborg fra Kompetent A/S på e-mail: lk@kompetent.as eller telefon: +45 2060 2350.
Om Unicon
Unicon leverer færdigblandet beton af højeste kvalitet til byggeprojekter i hele Danmark, og derudover har de datterselskabet Kudsk & Dahl, som udvinder sand, sten og grus, som anvendes i beton. I Unicon Danmark og Kudsk & Dahl er der ansat 400 dygtige medarbejdere, fordelt på 33 fabrikker i hele Danmark og 3 grusgrave i Sønderjylland. Unicon er en solid og velfunderet forretning og en arbejdsplads med engagerede medarbejdere. Med et stærkt fokus på bæredygtighed og kvalitet arbejder Unicon målrettet på at overgå kundernes forventninger og skabe langvarige partnerskaber. Som en del af den globale Cementir Group er Unicon forpligtet til at fremme bæredygtig udvikling og reducere det miljømæssige fodaftryk.
- Lokationer
- Unicon - Vejle

Unicon - Vejle
Om Kompetent
Kompetent er en dansk konsulentvirksomhed, der udelukkende drives af erfarne partnere fra såvel search-
og rekrutteringsbranchen som fra ledelsesfunktioner. Vi har et omfattende netværk på kandidatmarkedet og blandt virksomhedsledelserne; og ikke mindst solid og dokumenteret erfaring inden for rådgivning og opgaveløsning i mange forskellige brancher. Vi har alle mere end +10 års erfaring med rekruttering, rådgivning og ledelse, hvilket giver os en solid ballast. Vi kender branchen og de forskellige spillere.
PROCUREMENT MANAGER
Indlæser ansøgningsskema