PLANT MANAGER - SKAB FREMTIDENS PRODUKTION!

CUBIC-Modulsystem er i kraftig vækst og udbygger sine danske produktionsfaciliteter, samtidigt med at der investeres i en opdateret og optimeret produktion i Brønderslev og Aabybro. For at sikre en stærk og skalerbar produktion søger CUBIC en erfaren og resultatorienteret Plant Manager, der kan drive udviklingen af fabrikkerne og skabe de bedste rammer for den fortsatte vækst.
Som Plant Manager hos CUBIC har du det overordnede ansvar for produktionen i Danmark, hvilket inkluderer fabrikkerne i Brønderslev og Aabybro, vedligeholdelsesafdelingen og Facility Management, samt omkring 200 ansatte fordelt på de forskellige afdelinger.
Du fokuserer på den daglige drift og optimering af produktionen, så kapaciteten øges, høj effektivitet, leveringssikkerhed og kvalitet sikres, samtidig med at du driver kapacitetsudvidelser og udvikler fabrikkerne, så de kan håndtere den stigende efterspørgsel. Du sikrer rekrutteringen, udviklingen og fastholdelsen af medarbejdere, samtidigt med at den stærke teamkultur bevares. Du står i spidsen for at optimere produktionsplanlægning, ressourceudnyttelse og fleksibilitet, så CUBIC når de fastsatte mål, som understøtter den overordnede vækststrategi. Du leder gennem andre og sikrer derigennem at mål, kultur og indsatser følger en rød tråd i organisationen.
Din dagligdag indeholder en balance mellem operationel drift og langsigtet udvikling. Med din analytiske tilgang og erfaring inden for LEAN og produktivitetsoptimering skaber du effektive processer og sikrer kontinuerlige forbedringer. Du har erfaring med forandringsledelse og er vant til at drive større investeringer og ekspansioner. Som leder kommunikerer du tydeligt og med gennemslagskraft – både internt i organisationen og eksternt i forhold til samarbejdspartnere. Du er sandsynligvis vant til at navigere i en international organisation og forstår vigtigheden af at sikre compliance og kvalitetsstandarder og overholde arbejdsmiljøkrav.
Dine primære opgaver og ansvarsområder er bl.a.:
- Overordnet ansvar for produktionen på de danske fabrikker, herunder kvalitet, leverings-performance, planlægning, LEA, budget og produktomkostninger
- Optimering af kapacitet, produktivitet og leveringssikkerhed
- Håndtering af overenskomster og lokalaftaler samt samarbejde med fagforeninger, tillidsmændene og lignende
- Sikre overholdelse af standarder indenfor blandt andet kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljø
- Optimering af produktionsudstyr, forbedring af OEE (Overall Equipment Effectiveness) og smart factory-initiativer
- Monitorere og rapportere KPI’er samt drive kontinuerlige forbedringer
- Sikre tiltrækning, trivsel og udvikling af medarbejderne
- Ejendomsdrift og vedligeholdelse af fabriksfaciliteter
- Lede og udvikle vedligeholdelsesafdelingen.
Arbejdsstedet er de danske fabrikker i Brønderslev og Aabybro. Derudover kan der forekomme rejsedage for at underbygge samarbejdet med de udenlandske produktionsfaciliteter, underleverandører, Rockwell osv.
Du har sandsynligvis en uddannelse på bachelor-niveau eller tilsvarende samt erfaring fra lignende stillinger, hvor du har arbejdet med volumenproduktion. Din ledelse og dine indsatser har resulteret i øget kapacitet, stabil leveringssikkerhed, målrettet fokus hos medarbejderne og et stærkt samarbejde på tværs af organisationen.
Du er vant til at samarbejde med internationale kolleger og har i flere år været en drivkraft i at skabe en datadrevet tilgang til ansvarsområder og beslutningstagen.
Hvis du har erfaring fra jern- og metalindustrien, er det en fordel, men ikke et krav.
For at lykkes i rollen som Plant Manager hos CUBIC skal du være en strategisk og resultatorienteret leder med en stærk forståelse for produktion. Som leder har du oparbejdet en god evne til at motivere og udvikle dine medarbejdere og formår at skabe et arbejdsmiljø præget af engagement, samarbejde og et fælles fokus.
Du er en engageret og resultatorienteret person, der trives i et dynamisk miljø, hvor operationel drift og strategisk udvikling går hånd i hånd. Du har en analytisk og datadrevet tilgang til dit ansvarsområde og en solid forståelse for LEAN og produktivitetsoptimering. Din erfaring og viden sikrer, at du skaber effektive processer og driver løbende forbedringer. Med erfaring i forandringsledelse tager du naturligt styringen i større investeringsprojekter og arbejder målrettet på at etablere et stærkt produktionsgrundlag for fremtidig vækst.
Du har en hands-on tilgang, samtidig med at du evner at tænke strategisk og sikre, at produktionen understøtter CUBIC’s vækstambitioner. Din evne til at skabe struktur og fleksibilitet i produktionen gør dig i stand til at håndtere den ekspansion og udvikling, der ligger foran CUBIC.
Er du interesseret i at høre mere om CUBIC og stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kompetent A/S ved Partner Karsten Romby på telefon 25 24 02 60. Alle henvendelser behandles fortroligt.
CUBIC er en vækstorienteret virksomhed under Rockwell Automation. CUBIC udvikler, producerer og sælger markedets stærkeste løsning til opbygning af eltavler samt kundedesignede kapslinger. CUBIC er førende inden for deres felt og har produktionsfaciliteter i Danmark, Polen, Kina og Indien.
CUBIC har gennem tiden udviklet sig til en international og anerkendt partner inden for den elektromekaniske industri med et produktprogram, der omfatter alle typer af kapslinger. CUBIC leverer løsninger til den maritime branche, datacentre, hospitaler, kraftværker og ikke mindst vindindustrien m.fl. CUBIC’s fokus er og har altid været på kvalitet, pålidelighed, stærke relationer i stærk forening med deres produktkoncepter. CUBIC er i dag en del af Rockwell Automation.
Læs mere om CUBIC på www.cubic.eu
- Lokationer
- CUBIC-Modulsystem A/S - Brønderslev

CUBIC-Modulsystem A/S - Brønderslev
Om Kompetent
Kompetent er en dansk konsulentvirksomhed, der udelukkende drives af erfarne partnere fra såvel search-
og rekrutteringsbranchen som fra ledelsesfunktioner. Vi har et omfattende netværk på kandidatmarkedet og blandt virksomhedsledelserne; og ikke mindst solid og dokumenteret erfaring inden for rådgivning og opgaveløsning i mange forskellige brancher. Vi har alle mere end +10 års erfaring med rekruttering, rådgivning og ledelse, hvilket giver os en solid ballast. Vi kender branchen og de forskellige spillere.
PLANT MANAGER - SKAB FREMTIDENS PRODUKTION!
Indlæser ansøgningsskema