FINANCE BUSINESS PARTNER

Vil du spille en central nøglerolle i en international koncern i vækst? Har du stærke analytiske evner, forretningsforståelse og lyst til at drive udvikling og transformation af økonomifunktionen?
På vegne af DanHatch Group søger vi en skarp og forretningsorienteret Finance Business Partner, der vil være med til at sætte retningen for en økonomifunktion i udvikling. Du er en nøglespiller i den strategiske transformation, hvor digitalisering, datadrevet ledelse og implementering af nye systemer står øverst på dagsordenen.
Strategisk rolle i en koncern med momentum
DanHatch Group har med strategien Hatching the Future igangsat en ambitiøs udviklingsrejse og økonomifunktionen er under transformation med fokus på effektivisering, indsigt og datadrevet beslutningskraft. Et nyt BI-setup er under etablering og Business Central er allerede rullet ud i Danmark, Finland følger i indeværende år – med Polen og Frankrig som de næste lande.
Som Finance Business Partner er du bindeled mellem økonomi, IT og forretningen og får en afgørende rolle i at sikre, at økonomifunktionen bidrager med reelle forretningsmæssige indsigter og værdiskabelse på tværs af organisationen.
Dine primære opgaver og ansvarsområder:
- Økonomisk sparring og rådgivning til koncernledelsen og landeledelser
- Budgettering, rullende forecasting og analyser med forretningsmæssigt fokus
- Rentabilitetsmodellering, omkostningsallokering og profitabilitetsvurderinger
- Udvikling og implementering af forbedrede finansielle processer og rapporteringsflows
- Opbygning af ny BI-platform i tæt samarbejde med IT og øvrige nøglefunktioner
- Udvikling af dashboards og automatisering af rapporteringsprocesser
- Rapportering, controlling og KPI-opfølgning på tværs af lande og funktioner.
Hvem er du?
Du har mindst 5 års erfaring som Finance Business Partner eller Business Controller i en kompleks organisation samt en relevant uddannelse, som f.eks. Cand. Merc., Cand. Polit., Cand. Oecon. eller HD(R).
Du er analytisk stærk, arbejder rutineret med Excel, Power BI og ERP-systemer – gerne Business Central – og omsætter komplekse data til operationelle indsigter, der styrker forretningen. Du har interesse for - og gerne erfaring med - at udvikle rapporteringsstrukturer og Power BI-løsninger.
Som person er du selvkørende, struktureret og initiativrig. Du trives med både udvikling og drift og skaber fremdrift gennem samarbejde. Du tør udfordre eksisterende løsninger konstruktivt og kommunikerer klart og tillidsvækkende på tværs af fagområder og landegrænser.
Du tilbydes en spændende rolle i en international koncern i vækst, hvor du får mulighed for at præge udviklingen af en moderne og datadrevet økonomifunktion. Hos DanHatch Group er du en del af en kultur, hvor arbejdsmiljø og trivsel prioriteres højt, og hvor der er plads til både faglig og personlig udvikling. DanHatch Group tilbyder fleksibilitet i hverdagen og attraktive ansættelsesvilkår.
For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte Kompetent A/S ved partner Louise Koldborg på telefon 2060 2350.
DanHatch Group er en af Europas førende avls- og rugerivirksomheder med produktion i flere europæiske lande. Virksomheden leverer daggamle kyllinger og avlsmateriale til hele værdikæden inden for fjerkræproduktion og arbejder målrettet med dyrevelfærd, kvalitet og fødevaresikkerhed. Med hovedkontor i Brønderslev og en international koncernstruktur er DanHatch Group en ambitiøs og ansvarlig aktør i en branche i konstant udvikling.
- Lokationer
- DanHatch A/S - Brønderslev

DanHatch A/S - Brønderslev
Om Kompetent
Kompetent er en dansk konsulentvirksomhed, der udelukkende drives af erfarne partnere fra såvel search-
og rekrutteringsbranchen som fra ledelsesfunktioner. Vi har et omfattende netværk på kandidatmarkedet og blandt virksomhedsledelserne; og ikke mindst solid og dokumenteret erfaring inden for rådgivning og opgaveløsning i mange forskellige brancher. Vi har alle mere end +10 års erfaring med rekruttering, rådgivning og ledelse, hvilket giver os en solid ballast. Vi kender branchen og de forskellige spillere.
FINANCE BUSINESS PARTNER
Indlæser ansøgningsskema