ADM. DIREKTØR

Vil du stå i spidsen for en international virksomhed i hastig vækst – og drive en af Nordens mest professionelle nearshore-organisationer ind i næste skaleringsfase? Conscensia søger en ambitiøs og relationsstærk direktør, der kan kombinere strategisk udsyn, kommerciel gennemslagskraft og nærværende ledelse på tværs af flere lande.
Som adm. direktør har du det samlede ansvar for forretningen, væksten og den overordnede retning. Du leder en international organisation med ca. 250 medarbejdere fordelt på udviklingscentre i Ukraine og Polen samt en mindre dansk enhed. Rollen kombinerer strategisk og kommercielt lederskab med et stærkt operationelt ansvar: Du er virksomhedens frontfigur, til stede i markedet, tæt på kunderne og en central sparringspartner for bestyrelsen og de lokale ledelsesteams.
Du skal kunne omsætte strategi til konkrete resultater, drive salget fremad og sikre stabil drift, kvalitet og kultur på tværs af lande og teams.
Dine primære ansvarsområder omfatter bl.a. at:
- udvikle og eksekvere Conscensias strategi og vækstplaner, særligt i Danmark
- drive den kommercielle udvikling: opbygge og udvikle relationer til kunder og partnere, udnytte leads fra bestyrelsens/ejerkredsens netværk og forhandle/indgå væsentlige kontrakter med beslutningstagere inden for IT-området.
- lede nearshoring-set-uppet på afstand i tæt samarbejde med de lokale ledelsesteams i Ukraine og Polen og sikre effektiv drift, skalering og godt samarbejde på tværs af kulturer – herunder i et land i krig.
- sikre solid økonomistyring, rapportering og tæt dialog med bestyrelsen
- styrke Conscensias synlighed gennem markedstilstedeværelse, kundeaktiviteter og eksterne relationer
- fastholde og udvikle kultur, engagement og trivsel i en international organisation.
Du har en videregående uddannelse inden for forretningsudvikling, økonomi, ledelse, IT eller et beslægtet område. Det afgørende er, at din uddannelsesmæssige baggrund understøtter dine stærke kommercielle, strategiske og ledelsesmæssige kompetencer.
Derudover har du dokumenteret erfaring fra IT-, outsourcing- eller konsulentbranchen og er vant til komplekst B2B-salg med lange beslutningsprocesser. Du har et aktivt netværk blandt IT-beslutningstagere og kan lukke aftaler, der kræver vedholdenhed og kommerciel tyngde. Du har solid erfaring med strategi, forretningsudvikling og økonomistyring og kan arbejde professionelt med nøgletal, budgetter og KPI’er. Derudover har du god indsigt i softwareudvikling og forståelse for, hvordan nearshoring skaber værdi – både teknisk og forretningsmæssigt.
Du er en troværdig, synlig og resultatorienteret leder med stærk integritet og naturlig autoritet. Du skaber følgeskab, bygger relationer og kommunikerer klart – også i komplekse, internationale sammenhænge. Du arbejder struktureret og disciplineret med opfølgning og pipeline og trives i rollen som både strategisk drivkraft og operationel frontfigur. Samtidig er du inkluderende, ordentlig og kulturbærende – en leder, der skaber stabilitet, motivation og sammenhæng på tværs af lokationer.
Conscensia tilbyder en attraktiv mulighed for at stå i spidsen for en international IT-virksomhed i markant vækst, hvor du får reel indflydelse på både strategisk retning, kultur og markedsposition. Som adm. direktør overtager du en moden og skalerbar forretning med solid kundeportefølje, stærke nearshore-teams i Ukraine og Polen og en forretningsmodel, der allerede leverer dokumenteret succes.
Du får et klart vækstmandat og en bestyrelse, der ønsker en direktør, som sætter retningen og skaber synlig fremdrift i markedet. Rollen giver høj grad af autonomi, korte beslutningsveje og mulighed for at omsætte dine initiativer til konkrete resultater – både kommercielt og organisatorisk.
For yderligere information om Conscensia og stillingen er du velkommen til at kontakte Kompetent A/S ved partner Louise Koldborg på telefon 2060 2350 eller mail: lk@kompetent.as.
Conscensia er en dansk IT-virksomhed med hovedkontor i Aalborg og udviklingscentre i Ukraine og Polen. Siden 2006 har virksomheden specialiseret sig i at opbygge og drive dedikerede softwareudviklingsteams for kunder – primært i Danmark – samt udvalgte kunder i Nordeuropa. I dag beskæftiger Conscensia omkring 250 medarbejdere fordelt på to udviklingshubs: Ukraine (etableret 2006) med ca. 180 medarbejdere og Polen (etableret 2019) med ca. 80 medarbejdere. I 2024 har virksomheden leveret solid vækst med en omsætning i det trecifrede millionniveau og en vækstrate omkring 15 % sammenlignet med året før.
Conscensia arbejder med near-shoring, hvor kunderne får adgang til højt kvalificerede IT-specialister i nærliggende lande uden at gå på kompromis med kvalitet, kultur og samarbejde. Modellen bygger på langsigtede partnerskaber, hvor kunden får et fast team af udviklere, som arbejder eksklusivt for dem – men er ansat og administreret gennem Conscensia. Virksomheden tager sig af rekruttering, HR, kontrakter, løn, on-boarding og trivsel, mens kunden selv styrer den daglige opgaveløsning og udviklingsprojekterne. Dermed bliver Conscensias teams en naturlig forlængelse af kundens egen organisation.
- Lokationer
- Conscensia - Aalborg
Conscensia - Aalborg
Om Kompetent
Kompetent er en dansk konsulentvirksomhed, der udelukkende drives af erfarne partnere fra såvel search-
og rekrutteringsbranchen som fra ledelsesfunktioner. Vi har et omfattende netværk på kandidatmarkedet og blandt virksomhedsledelserne; og ikke mindst solid og dokumenteret erfaring inden for rådgivning og opgaveløsning i mange forskellige brancher. Vi har alle mere end +10 års erfaring med rekruttering, rådgivning og ledelse, hvilket giver os en solid ballast. Vi kender branchen og de forskellige spillere.