Markeds og Produkt Specialist

Motiveres du af at planlægge og eksekvere kampagner, udvikle koncepter og produkter – og skabe kommercielle resultater gennem stærk koordinering og samarbejde? Trives du i krydsfeltet mellem marketing, forretning, service providere og interne teams? Så er det måske dig, vi søger til stillingen som Markeds & Produkt Specialist hos Nord Energi Fibernet!
Som Markeds & Produkt Specialist har du en central rolle i eksekveringen af Nord Energi Fibernets kommercielle strategi. Du er central i afdelingens Go-To-Market-aktiviteter, marketingindsatser og produktudvikling, og bindeleddet mellem forretningen, kommunikation, service providere, bureauer og interne kolleger.
Du får mulighed for at påvirke retningen for både aktiviteter, samarbejder og løsninger. Du er en vigtig del af den nye afdeling Commercial & Partners, hvor samarbejde, fleksibilitet og ambitioner går hånd i hånd, og hvor du bidrager med at præge både kultur, arbejdsmetoder og resultater. Du spiller en aktiv rolle i årets kampagnehjul og i den kommercielle udvikling. Med ansvar for planlægning, koordinering og praktisk gennemførelse af marketing- og produktinitiativer er du en af dem, der sikrer, at planerne ikke bare bliver lagt, men også bliver realiseret i den ønskede kvalitet og i det rette tempo.
Du er en nøgleperson i forhold til at sikre, at den kommercielle retning bliver omsat til konkrete aktiviteter, som både kan mærkes af kunderne, og måles i forretningen. Du arbejder tæt sammen med både interne og eksterne samarbejdspartnere, hvor du skaber fremdrift og overblik – samt binder de mange brikker sammen i komplekse forløb. En vigtig del af din opgave er at omsætte indsigter, data og muligheder til løsninger, der kan implementeres i praksis. Rollen kræver, at du både kan tænke kreativt og struktureret og at bygge bro mellem strategiske beslutninger og praktisk eksekvering i hverdagen.
Eksempler på dine arbejdsopgaver:
- Planlægge, koordinere og eksekvere marketingsaktiviteter og kampagner
- Sikre praktisk implementering af marketingsaktiviteter i relevante kanaler
- Løbende dialog med eksterne bureauer og sikre fremdrift og kvalitet
- Koordinere budskaber og kommunikation med Nord Energis kommunikationsfunktion
- Udvikle koncepter, nye produkter, kunderejser og processer
- Bidrage til prissætning, produktudbud og produktudvikling i samarbejde med service providere
- Evaluere aktiviteter og kampagner med fokus på data, læring og optimering
- Planlægge og håndtere sponsorater samt støtte op om kundeevents og messer
- Skabe og udvikle samarbejdsrelationer – både med interne teams og eksterne partnere
- Håndtere driftsopgaver og henvendelser fra service providere.
Du har ansvar for både planlægning, koordinering og udførelse af aktiviteter i årets kampagnehjul – og du er en af de bærende kræfter i realiseringen af planerne frem mod 2027 og efterfølgende.
Arbejdsstedet er Nord Energi Fibernet, der har kontor i Brønderslev. På sigt bliver kontoret flyttet til Hjørring.
Din baggrund er sandsynligvis en uddannelse på bachelor- eller mellemlangt niveau, men du kan også komme med en tilsvarende erhvervserfaring, der matcher stillingen. Det vigtigste er, at du har erfaring fra lignende roller, hvor du har arbejdet både kommercielt og praktisk, f.eks. med marketing, kampagneeksekvering, produktudvikling, konceptudvikling eller forretningsudvikling. Du er vant til at koordinere på tværs af mange interessenter og navigere i et miljø, hvor samarbejde er afgørende for at skabe resultater.
Har du erfaring fra bredbånds-, tele- eller serviceprovider-branchen, er det en fordel, men bestemt ikke et krav. Branchen kan læres – især hvis du trives med at sætte dig ind i nye problemstillinger, og hvis du har evnen til at koble data, indsigter og kommercielle mål til konkrete handlinger.
Som person er du ambitiøs og arbejder målrettet – både på egne og virksomhedens vegne. Du trives i et miljø, hvor tempoet kan være højt, og hvor opgaverne skifter mellem drift, udvikling og hands-on eksekvering. Struktur, kvalitet og fremdrift er naturlige dele af din arbejdsstil, og du formår at skabe ro og overblik – også når der er mange aktører involveret.
Du er kommunikativ stærk og formår at formidle budskaber klart, både mundtligt og skriftligt. Samtidig har du en god forståelse for, hvordan forskellige interessenter arbejder og motiveres. Du fungerer godt på tværs af organisatoriske niveauer og skaber tillid i både interne og eksterne relationer.
Du har et kommercielt mindset og en analytisk tilgang, som gør dig i stand til at se sammenhænge, vurdere muligheder og omsætte dem til praktiske løsninger. Du er proaktiv, nysgerrig og trives med ansvar – og du bidrager positivt til teamet med både energi og samarbejdsvilje.
Er du interesseret i at høre mere om Nord Energi Fibernet og stillingen som Marked & Produktspecialist, er du meget velkommen til at kontakte Kompetent A/S ved Partner Karsten Romby på telefon 25 24 02 60. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Nord Energi Fibernet er en del af Nord Energi koncernen. Nord Energi Fibernet varetager udbygning, drift og vedligehold af fibernettet i størstedelen af Vendsyssel og på Læsø. Deres fibernet er åbent, så den enkelte forbruger frit kan vælge blandt de mange udbydere på fibernetet. Nord Energi sætter strøm til din dagligdag og leverer hurtige, stabile forbindelser til dit digitale liv. Med andre ord varetager Nord Energi om- og udbygningen af elnettet og fibernettet i store dele af Vendsyssel. Nord Energi bidrager til den orange og grønne omstilling ved at sikre fremtidens digitale og elektrificerede infrastruktur i Vendsyssel.
Læs mere om Nord Energi Fibernet på nordenergi.dk
- Lokationer
- Nord Energi Fibernet - Brønderslev
Nord Energi Fibernet - Brønderslev
Om Kompetent
Kompetent er en dansk konsulentvirksomhed, der udelukkende drives af erfarne partnere fra såvel search-
og rekrutteringsbranchen som fra ledelsesfunktioner. Vi har et omfattende netværk på kandidatmarkedet og blandt virksomhedsledelserne; og ikke mindst solid og dokumenteret erfaring inden for rådgivning og opgaveløsning i mange forskellige brancher. Vi har alle mere end +10 års erfaring med rekruttering, rådgivning og ledelse, hvilket giver os en solid ballast. Vi kender branchen og de forskellige spillere.