HEAD OF SALES
Vil du stå i spidsen for den globale kommercialisering af en teknologi, der har revolutioneret fødevare- og procesindustrien og samtidig gøre en markant forskel for klima og energiforbrug? Lyras søger en Head of Sales, der kan styrke og lede virksomhedens internationale salgsteam og skabe kommercielle gennembrud i nogle af verdens største industrier.
Lyras befinder sig i en afgørende vækstfase, hvor virksomhedens banebrydende raslysnings-teknologi er på vej til at redefinere pasteurisering globalt. Med en patenteret og dokumenteret løsning, der reducerer energiforbruget og CO₂-aftrykket markant, står virksomheden foran en international skalering, hvor salgsorganisationen bliver det centrale omdrejningspunkt.
Som Head of Sales har du det strategiske og operationelle ansvar for at udvikle markeder, åbne kunder og sikre kommercielle resultater i tæt samarbejde med CEO og det øvrige team. Du leder et internationalt salgsteam, driver egne nøglekunder og er en central frontfigur for teknologien på tværs af Europa. Rollen kræver både strategisk overblik og operationel salgsstyrke og en profil, der trives med at skabe adoption af en innovativ teknologi i komplekse og regulerede industrier.
Som Head of Sales får du en bred og international kommerciel rolle med ansvar for organisation, strategi og markedseksekvering og du refererer direkte til CEO.
Dine primære ansvarsområder omfatter:
Lede, motivere og udvikle et internationalt team af Sales Managers
Drive og implementere Lyras’ globale salgsstrategi i tæt samarbejde med CEO og Marketing
Udvikle prioriterede markeder, særligt i Europa
Tage ansvar for egne markeder og nøglekunder
Deltage aktivt i forhandlinger, præsentationer og kontraktindgåelser
Sikre disciplineret pipeline management, forecasting og kommerciel eksekvering
Etablere stærke relationer til industrikunder og strategiske partnere
Identificere referencekunder og opbygge cases, der accelererer teknologiens markedsadoption
Samarbejde tæt med Marketing om lead-generering, kundecases, kampagner og kundekommunikation
Positionere Lyras internationalt gennem deltagelse i messer, konferencer og større kundemøder
Medvirke til at opbygge en moderne, global salgsorganisation baseret på struktur, transparens og høj performance.
Du har betydelig erfaring med internationalt B2B-salg af komplekse tekniske løsninger – gerne fra mejeri-, fødevare-, proces- eller biotek-industrien. Erfaring med mejerisektoren samt et eksisterende netværk på beslutningstager-niveau er en fordel.
Du har dokumenteret succes med at skabe resultater i langvarige, teknisk tunge salgsprocesser, hvor tillid, fakta og relationer er afgørende. Du formår at oversætte tekniske fordele til forretningsmæssig værdi og arbejder sikkert med ROI, regulatoriske forhold og komplicerede stakeholder beslutningsmiljøer.
Fagligt er du stærk i pipeline management, forecasting, account planning og struktureret opfølgning. Du har erfaring med at drive salgsprocesser på tværs af lande og kulturer. En teknisk-kommerciel baggrund som f.eks. ingeniør med salgsprofil eller en salgsleder med dyb industriindsigt er optimal.
Du er en handlekraftig, robust og strategisk salgsleder, der trives i et innovationsmiljø med stor kompleksitet og høje ambitioner. Du arbejder systematisk og datadrevet, tænker i next step–logik og evner at fastholde momentum i langvarige salgsprocesser, selv når markedet kræver tålmodighed og vedholdenhed.
Du skaber tillid gennem faglighed, autenticitet og tydelig kommunikation og har en naturlig autoritet i dialogen med internationale industrikunder. Du er samtidig en motiverende og relationel leder, der kan løfte et internationalt team, skabe følgeskab og opbygge en stærk salgsorganisation baseret på struktur, kultur og fælles retning.
Du har et højt drive, en kommerciel nysgerrighed og en oprigtig motivation for at arbejde i en virksomhed, hvor bæredygtighed, teknologi og globalt klimaaftryk går hånd i hånd.
Er du interesseret i at høre mere om Lyras og stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kompetent A/S ved partner Thomas Bælum på telefon 2251 7901. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Lyras er en dansk teknologi- og vækstvirksomhed, der har udviklet en patenteret raslysnings-teknologi, som kan erstatte traditionel pasteurisering i flere industrier med markante gevinster inden for energi, klima og produktkvalitet. Virksomheden servicerer kunder i bl.a. mejeri-, fødevare-, biotek- og drikkevareindustrien og har som ambition at blive globalt førende inden for bæredygtig væskebehandling.
Med base i Aalborg og en international kundeportefølje er Lyras i fuld skalering og arbejder i dag mod et mål om at gøre raslysning til en ny industristandard. Kulturen er præget af pionerånd, fleksibilitet og en stærk grøn mission. Virksomheden tiltrækker medarbejdere, der ønsker at skabe reel og målbar forandring.
- Lokationer
- Lyras A/S - Aalborg
Lyras A/S - Aalborg
Om Kompetent
Kompetent er en dansk konsulentvirksomhed, der udelukkende drives af erfarne partnere fra såvel search-
og rekrutteringsbranchen som fra ledelsesfunktioner. Vi har et omfattende netværk på kandidatmarkedet og blandt virksomhedsledelserne; og ikke mindst solid og dokumenteret erfaring inden for rådgivning og opgaveløsning i mange forskellige brancher. Vi har alle mere end +10 års erfaring med rekruttering, rådgivning og ledelse, hvilket giver os en solid ballast. Vi kender branchen og de forskellige spillere.