HR DIRECTOR TIL FÆLLES STANDARDER, PROCESSER OG LEDELSESUDVIKLING

Brænder du for at udvikle mennesker, kultur og organisation – og vil du stå helt centralt i en virksomhed, hvor tillid, ansvar og bæredygtig vækst er fundamentet? Som HR Director i Mekoprint er du drivkraften bag fælles ledelsesudvikling og en teambaseret tilgang til fælles HR-support og administration. Her får du indflydelse, udsyn og mulighed for at sætte et markant aftryk i en koncern med stærke rødder og ambitiøse vækstmål.
Hvad bliver du en del af?
Mekoprint er en international, familieejet industrikoncern i fortsat vækst – båret af stærke værdier, høj faglighed og en unik forbedringskultur. Med en høj medarbejderanciennitet og et stærkt engagement på tværs af organisationen er HR en central strategisk og driftsmæssig funktion, der understøtter både kultur, ledelseskraft og virksomhedens ambitiøse udviklingsretning.
Som HR Director arbejder du tæt sammen med CEO og ledelsen, hvor du både driver strategiske initiativer, leder HR-teamet og agerer som en nær rådgiver for hele ledergruppen. Rollen kombinerer både strategi, kultur, drift og hands-on Business Partnering. Du er kulturbærer, strategisk sparringspartner og motor i forhold til at løfte HR til et endnu mere moderne, datadrevet og værdiskabende niveau.
Dine vigtigste opgaver omfatter:
Strategi og ledelse
Videreudvikle Mekoprints samlede HR- og people-strategi.
Bidrage aktivt i ledergruppen med strategiske HR-perspektiver inden for organisation, kompetencer, trivsel og succession.
Lede HR-teamet i Danmark samt HR Manager i udlandet med fokus på fælles standarder og processer.
Kultur- og organisationsudvikling
Supportere kulturudvikling med intern kommunikation og understøtte forbedringstiltag.
Styrke ledelsesudvikling gennem sparring, træning, lederforløb og interne netværk.
Være en tydelig ambassadør for Mekoprints værdier – internt og eksternt.
HR-drift og processer
Sikre effektive, konsistente fælles HR-processer fra employer branding, rekruttering og on-boarding til udvikling, performance og Off-boarding.
Sikre effektiv kontrakt- og lønadministration i tæt controlling samarbejde med økonomi.
Drive rekruttering på specialist-, leder- og direktionsniveau.
Udvikle og følge op på HR-nøgletal og bruge data aktivt i beslutningsprocesser.
Efter behov supportere håndtering af personalesager, konflikter og forandringer med professionel sikkerhed og menneskelig indsigt.
HR Business Partnering
Være tæt sparringspartner for CEO, COO og ledergruppen.
Understøtte forretningsdivisionerne i deres vækst, effektivitet og trivsel.
Hvem er du?
Uddannelse og erfaring
Du har en relevant videregående uddannelse som f.eks. cand.merc. HR, cand.merc. Jur., Cand. Soc. eller Cand. Psych. – gerne suppleret med kurser inden for ledelse eller organisationsudvikling. Derudover har du god erfaring fra mellemstore til større virksomheder, gerne i en international eller produktionsorienteret kontekst, og dokumenteret ledererfaring med ansvar for både HR-processer og HR Business Partnering.
Strategisk HR-ledelse og faglig tyngde
Mekoprint søger en erfaren og forretningsorienteret HR-leder med et skarpt strategisk udsyn. Du har solid erfaring med rekruttering på tværs af organisatoriske niveauer, udvikling af ledere samt implementering af HR-processer gennem hele medarbejderrejsen. Samtidig er du vant til at lede HR-teams på tværs af landegrænser og indgå i ledergrupper, hvor HR fungerer som en strategisk sparringspartner. Endelig har du en stærk værktøjskasse inden for forandringsledelse, HR-systemer, data, nøgletal og strukturerede processer, som gør dig i stand til at drive professionelle, effektive og datadrevne HR-løsninger.
Personlige lederegenskaber
Du er en moden, empatisk og relationelt stærk leder, der formår at balancere integritet med jordnærhed. Du har en naturlig gennemslagskraft og møder organisationen i øjenhøjde, uanset om dialogen foregår på produktionsgulvet eller i direktionen. Din kommunikation er klar og troværdig, og du arbejder værdidrevet med en stærk evne til at skabe tillid og engagere andre i udviklingen af både mennesker og kultur. Du kombinerer respekt for virksomhedens traditioner med modet til at bringe nye perspektiver og skabe fornyelse. Samtidig arbejder du struktureret og analytisk, og du driver processer med både energi og tydelig retning. Endelig formår du at skifte ubesværet mellem rollen som strategisk sparringspartner og praktisk problemknuser – alt efter hvad situationen kræver.
Er du interesseret i at høre mere om Mekoprint og stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kompetent A/S ved partner Thomas Bælum på telefon 2251 7901. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Din ansøgning
Du søger stillingen direkte hos Mekoprint. Nedenstående ansøgnings-"knap" leder dig videre til Mekoprints hjemmeside, hvor du øverst i højre kolonne finder ansøgnings-"knappen".
Om Mekoprint
Mekoprint er en international industrikoncern med danske rødder, mere end 70 års historie og et dybt forankret værdigrundlag. Virksomheden kombinerer innovation, specialiseret faglighed og en stærk forbedringskultur, hvor tillid, ansvar og det hele menneske er i centrum. Med produktion og samarbejdspartnere i flere lande samt en ambition om fortsat vækst arbejder Mekoprint målrettet på at styrke organisationen gennem mennesker. Her bliver du en nøgleperson i at forme den fremtidige kultur, ledelseskraft og organisatoriske retning – og en central del af en virksomhed, der insisterer på både performance og trivsel.
- Lokationer
- Mekoprint - Støvring
Mekoprint - Støvring
Om Kompetent
Kompetent er en dansk konsulentvirksomhed, der udelukkende drives af erfarne partnere fra såvel search-
og rekrutteringsbranchen som fra ledelsesfunktioner. Vi har et omfattende netværk på kandidatmarkedet og blandt virksomhedsledelserne; og ikke mindst solid og dokumenteret erfaring inden for rådgivning og opgaveløsning i mange forskellige brancher. Vi har alle mere end +10 års erfaring med rekruttering, rådgivning og ledelse, hvilket giver os en solid ballast. Vi kender branchen og de forskellige spillere.