CHIEF OPERATING OFFICER (COO)

Vil du stå i spidsen for den samlede operationelle værdikæde i en international vækstvirksomhed – og tage ansvar for at omsætte ambitioner til stabil, skalerbar og effektiv drift?
Om rollen
Som COO hos The Army Painter har du det samlede ansvar for virksomhedens end-to-end operationelle værdikæde og er en central del af ledelsen i en international vækstvirksomhed, hvor passion, community og produkter hænger tæt sammen. Du refererer direkte til CEO, og fungerer som sparringspartner på alle operationelle forhold for organisationen. Som COO har du et tydeligt mandat og et betydeligt råderum i forhold til at tage ejerskab for driften, eksekveringen og den løbende professionalisering af værdikæden.
Du har ansvaret for, at virksomhedens produkter bliver planlagt, produceret og leveret stabilt, effektivt og profitabelt til både globale B2B-kunder og B2C-forbrugere. Rollen spænder over hele værdikæden – fra S&OP og planlægning til produktion, lager, logistik og levering. Du har desuden ledelsesansvaret for ca. 55 medarbejdere. Du spiller en afgørende rolle i balancen mellem kapacitet, effektivitet og Working Capital og har et klart fokus på at skabe en robust og skalerbar operation, der kan understøtte fortsat vækst.
Rollen kræver en leder, der er tæt på driften og organisationen. Du forventes at være synlig og nærværende i hverdagen, tage aktiv del i beslutningerne og løfte de forskellige teams gennem tydelig retning, sparring og ansvarlighed. Samtidig arbejder du struktureret med at modne processer, styrke planlægning og datagrundlag og sikre bedre sammenhæng mellem planlægning, eksekvering og opfølgning, herunder videreudvikling af S&OP og styring af lagerbinding og cash flow i tæt samarbejde med CFO.
Produktionen er et centralt fokusområde i rollen. Du har ansvaret for at optimere og videreudvikle produktions-flowet i et set-up, hvor dele af processen er automatiseret, mens andre er mere manuelt drevet. Der er et tydeligt potentiale for forbedringer inden for effektivitet, stabilitet og skalerbarhed – både i produktion, lager og logistik, som du forventes at kunne identificere, prioritere og eksekvere på.
Dine opgaver og ansvarsområder indeholder bl.a.:
End-to-end operationel ledelse
S&OP, data og planlægning
Produktion og effektivisering
Working Capital og lagerbinding
Warehousing og logistik
Ledelse og organisation
Transformation og udvikling.
Derfor The Army Painter
Hos The Army Painter får du en sjælden mulighed for at kombinere operationelt lederskab på højt niveau med et brand og en kultur, der betyder noget for mennesker verden over. Du får stor indflydelse, et tydeligt mandat og muligheden for at sætte dit præg på en virksomhed i fortsat udvikling og international vækst.
Hvem er du?
Du er en erfaren, selvkørende og handlekraftig leder med solid forståelse for end-to-end operationel drift. Du trives i rollen som den, der får ting til at ske i praksis, og du motiveres af at skabe resultater gen-nem andre. Du kombinerer overblik med en hands-on tilgang og er vant til at arbejde i vækstvirksomheder, hvor ikke alt er fuldt formaliseret, men hvor der er stort potentiale for professionalisering og forbedring.
Du har erfaring med:
Ledelse af komplekse operationelle værdikæder
Optimering af produktion og flow
S&OP, planlægning og datadrevet beslutningsstøtte
Lagerstyring, Working Capital og cash flow
Ledelse og udvikling af ledere og teams.
Om du selv er dybt engageret i hobbyen, eller har forståelse for, hvad passion betyder i et community, er mindre vigtigt – det afgørende er, at du kan arbejde respektfuldt med den og bruge den som en styrke.
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kompetent A/S ved Partner Karsten Romby på mobil 25 24 02 60. Alle henvendelser behandles fortroligt.
The Army Painter er ikke bare en produktions- og handelsvirksomhed, men et brand og et community. Virksomheden udvikler og producerer maling og udstyr til miniature- og wargaming-hobbyen og er kendt globalt for kvalitet, innovation og et stærkt fællesskab omkring produkterne. Passionen for hobbyen gennemsyrer organisationen, og både medarbejdere og kunder er dybt engagerede i det, der skabes.
Som COO er det afgørende, at du forstår og respekterer denne passion. Du skal kunne professionalisere og strukturere organisationen uden at kvæle det, der gør The Army Painter unik, og du skal kunne balancere drift, performance og processer med kultur, engagement og kreativitet.
- Lokationer
- The Army Painter - Stilling
The Army Painter - Stilling
Om Kompetent
Kompetent er en dansk konsulentvirksomhed, der udelukkende drives af erfarne partnere fra såvel search-
og rekrutteringsbranchen som fra ledelsesfunktioner. Vi har et omfattende netværk på kandidatmarkedet og blandt virksomhedsledelserne; og ikke mindst solid og dokumenteret erfaring inden for rådgivning og opgaveløsning i mange forskellige brancher. Vi har alle mere end +10 års erfaring med rekruttering, rådgivning og ledelse, hvilket giver os en solid ballast. Vi kender branchen og de forskellige spillere.