SUPPLY CHAIN MANAGER

Har du lyst til at være ansvarlig for at opbygge en komplet Supply Chain fra bunden i en samfundskritisk industri?
Nammo Denmark A/S etablerer i disse år et helt nyt produktionssite i Elling i Nordjylland som en del af koncernens fortsatte europæiske ekspansion. Nammo søger en erfaren og drivende Supply Chain Manager, der får en ledende rolle i at designe, opbygge og drive den samlede Supply Chain-struktur – fra projektfase til produktionsopstart og videre ind i stabil drift.
Nammo Denmark er en del af Nammo Group, en international high-technology aerospace- og forsvarskoncern med stærkt fokus på kvalitet, sikkerhed, compliance og ansvarlighed. Den nye danske fabrik bygges fra bunden og skal producere kampkritisk ammunition til det danske forsvar, hvilket gør sitet til en strategisk vigtig del af både national og europæisk forsyningssikkerhed.
Dette er en sjælden mulighed for at træde ind i en ægte build-up rolle, hvor du får afgørende indflydelse på de strukturer, processer og partnerskaber, der kommer til at definere fabrikkens operationelle succes i mange år frem.
Rollen
Som Supply Chain Manager har du det overordnede ansvar for at etablere en robust, omkostningseffektiv og fuldt compliant Supply Chain – før produktionen overhovedet er i gang.
Du får ansvar for hele end-to-end værdikæden fra demand planning og sourcing til warehousing, logistics og distribution. Rollen kræver en pragmatisk og hands-on tilgang i opstartsfasen, hvor du bidrager bredt på tværs af funktioner for at sikre fremdrift, readiness og fælles succes.
Du arbejder tæt sammen med interne stakeholders som Production, Finance, Quality, R&D, IT og projektorganisationen samt eksternt med leverandører, logistikpartnere, auditorer og regulatoriske myndigheder.
Centrale ansvarsområder
Som Supply Chain Manager har du en nøgleposition i at sikre operational excellence fra dag ét, herunder:
Definere og eksekvere Supply Chain-strategien i tæt alignment med forretningsmål og Group requirements
Etablere governance, KPI-strukturer og forbedringsrammer på tværs af planning, sourcing og logistics (f.eks. OTIF, forecast accuracy, inventory turns og supplier performance)
Eje demand planning, supply allocation og S&OP/IBP-processer og sikre balancen mellem kundebehov, produktionskapacitet og materialeflow
Opbygge sourcing-strategier og leverandørpartnerskaber samt drive procurement, kontrakter og category performance i et højt reguleret miljø
Sikre material availability og production readiness gennem korrekt MRP-setup, planning parameters og operationel eksekvering
Designe warehouse- og logistics flows, herunder inbound/outbound transport og distributionsmodeller med fokus på både resilience og efficiency
Sikre stærke data foundations i ERP- og planlægningssystemer med høj master data-kvalitet og transparens
Sikre fuld traceability og dokumentation i alle supply chain-aktiviteter med fokus på compliance og audit readiness
Drive lean-initiativer, digitalisering og automation for at skabe en skalerbar og fremtidssikret supply chain-operation
Opbygge og udvikle supply chain-organisationen i takt med at sitet bevæger sig fra projektfase til fuld industriel drift
Din baggrund
Nammo søger en kandidat med:
En relevant Bachelor- eller kandidatuddannelse inden for Supply Chain, Logistics, Industrial Engineering, Business eller et beslægtet område
Minimum 10 års erfaring fra Supply Chain, produktion eller procurement – gerne fra komplekse eller højt regulerede industrier
Stor erfaring med analytiske planlægningsværktøjer samt forecasting, inventory management og S&OP/IBP-processer
Solid forståelse for customs, INCOTERMS, trade compliance og ISO-baserede kvalitetssystemer
Erfaring med at arbejde med ERP/MRP-systemer som f.eks. SAP, Microsoft Dynamics 365 eller Oracle
Erfaring fra energetic materials, defence eller greenfield-/projektmiljøer betragtes som en klar fordel.
Derudover kommunikerer du flydende på både dansk og engelsk.
Hvorfor Nammo?
Dette er en unik mulighed for at blive en del af Nammo på et afgørende væksttidspunkt og få en ledende rolle i opbygningen af Supply Chain-fundamentet for et nyt produktionssite i Danmark. Du bliver en del af en international organisation med en stærk skandinavisk kultur, høje faglige standarder og en tydelig mission i en strategisk vigtig industri. Nammo tilbyder en stilling med bredt ansvar, betydelig indflydelse og mulighed for at forme en robust og compliant Supply Chain, der understøtter en forretning af afgørende betydning for europæisk sikkerhed og industriel udvikling.
Interesseret?
For yderligere information om Nammo og stillingen er du meget velkommen til at kontakte Kompetent ved Partner Louise Andersen på telefon +45 20 60 23 50. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.
Om Nammo
Nammo er en international aerospace- og forsvarsvirksomhed med hovedsæde i Raufoss i Norge. Med mere end 4.400 medarbejdere, 27 produktionssites og aktiviteter i 11 lande er Nammo en af verdens førende leverandører af specialammunition og raketmotorer.
Efter tildelingen af en statslig kontrakt om produktion af granater og ammunition etableres der nu en ny fabrik i Elling i Nordjylland, der skal producere både små- og storkalibret ammunition. Fabrikken bliver en integreret del af Nammos europæiske operationer og markerer virksomhedens indtræden på det danske marked, med de første leverancer planlagt til december 2027.
Nammo er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne – Dedication, Precision og Care – er indlejret i alt, virksomheden gør, og afspejles på tværs af hele organisationen.
Den danske organisation forventes at omfatte cirka 130 medarbejdere ved udgangen af 2027, hvoraf omkring 65% vil være timelønnede medarbejdere (blue-collar).
- Lokationer
- Nammo - Frederikshavn
Nammo - Frederikshavn
Om Kompetent
Kompetent er en dansk konsulentvirksomhed, der udelukkende drives af erfarne partnere fra såvel search-
og rekrutteringsbranchen som fra ledelsesfunktioner. Vi har et omfattende netværk på kandidatmarkedet og blandt virksomhedsledelserne; og ikke mindst solid og dokumenteret erfaring inden for rådgivning og opgaveløsning i mange forskellige brancher. Vi har alle mere end +10 års erfaring med rekruttering, rådgivning og ledelse, hvilket giver os en solid ballast. Vi kender branchen og de forskellige spillere.