
Motiveres du af at sætte retning for QHSE på koncernniveau og sikre fælles standarder på tværs af divisioner og lande?
Mekoprint søger en erfaren og struktureret Group QHSE Manager, der kan videreudvikle og forankre koncernens samlede kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøindsats.
Stillingen er central og indeholder ansvar for Mekoprints overordnede ledelsessystem og compliance-ramme. Du refererer til CFO og får et tydeligt koncernmandat, men ingen direkte personaleledelse.
Hvad bliver du en del af?
Mekoprint er en international industrikoncern med danske rødder, der har oplevet vækst de seneste år. Sammen med deres kunder er Mekoprint med til at udvikle og producere elektroniske, mekaniske og elektromekaniske løsninger.
Mekoprint er organiseret i fire divisioner, hvor du får en tværgående funktion sammen med 33 kolleger i Mekoprint Business Support. Med produktion og samarbejdspartnere i flere lande samt en ambition om fortsat vækst arbejder Mekoprint målrettet på at styrke organisationen gennem mennesker.
Hos Mekoprint lægger de vægt på et professionelt samarbejde og en ordentlig omgangstone. Samtidig har de fokus på, at arbejdsliv og privatliv skal hænge sammen i praksis. De tilbyder derfor fleksible arbejdstider, en kantineordning, sundhedsforsikring, pensionsordning samt mulighed for løbende kompetenceudvikling.
Derfor skal du søge jobbet
Som Group QHSE Manager ejer og driver du Mekoprints overordnede Quality Management System (QMS). Du sikrer, at koncernens standarder, procedurer og dokumentation er robuste, harmoniserede og compliant, og at divisionerne arbejder inden for fælles minimumskrav.
I denne rolle kommer du både til at arbejde strategisk og hands-on med opgaver som at:
Videreudvikle og professionalisere koncernens QMS og governance-struktur
Sikre compliance med ISO 9001, ISO 14001, ISO 45001 samt relevante nationale og internationale krav, herunder NIS2
Planlægge og gennemføre certificeringsaudits (DNV, ADR m.fl.) og håndtere eksterne certificeringer som EcoVadis og UN Global Compact
Gennemføre Gap-analyser og omsætte regulatoriske krav og kundekrav til operationelle løsninger
Sikre struktureret myndighedsdialog og compliance-overvågning
Rådgive direktion og divisionsledelse om risici, prioriteringer og forbedringsinitiativer
Lede og koordinere tværgående QHSE- og complianceprojekter med divisionernes Q-Teams
Sikre organisatorisk forankring gennem træning, sparring og ændringsledelse
Udarbejde klare og anvendelige compliance-rapporter og dashboards til ledelsen.
Divisionerne driver deres kvalitetsarbejde og instruktioner lokalt, og du sikrer, at det samlede set-up hænger sammen og lever op til certificeringer og krav.
Hvem er du?
Du har en relevant teknisk uddannelse og solid erfaring med kvalitetsledelse i en industriel kontekst – gerne fra metal- eller elektronikindustrien.
Du har derudover arbejdet med ISO-baserede ledelsessystemer på koncern- eller tværorganisatorisk niveau og er vant til at stå i front ved audits og compliance-dialoger.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med Gap-analyser, risikovurdering, due diligence og regulatoriske krav fra kunder i krævende brancher.
Du trives i en rolle, hvor du:
Har faglig gennemslagskraft uden formelt personaleansvar
Kan analysere komplekse krav og omsætte dem til struktur og praksis
Skaber retning og standarder i organisationer med selvstændige enheder
Kan sige fra, når compliance eller kvalitet er i risiko
Balancerer detaljefokus med helhedsperspektiv.
Du er systematisk, analytisk stærk og kommunikerer klart – også når budskabet skal kommunikeres i komplekse og følsomme situationer.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsansvarlig, Thomas Bælum fra Kompetent, på telefon: +45 2252 7901 eller mail tb@kompetent.as.
Upload din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest den 19. april. Der afholdes løbende samtaler.
Da det er Mekoprint selv, der modtager ansøgninger på denne stilling, linker vi til stillingsopslaget på Mekoprints hjemmeside, hvorfra du søger stillingen.
- Lokationer
- Mekoprint - Støvring