KUNDE- OG KOMMUNIKATIONSKOORDINATOR

Brænder du for kommunikation, kundeservice og koordinering? Har du flair for formidling på tværs af platforme? Og har du lyst til at få en vigtig rolle i at få hverdagen til at flyde i en ambitiøs konsulentvirksomhed? Så er det måske dig, vi søger.
Hos Kompetent får du mulighed for at blive en central medspiller i en succesfuld virksomhed i hastig udvikling. Kompetent er et konsulenthus, der primært løser rekrutteringsopgaver med fokus på ledere og specialister. Vi er på en vækstrejse, hvor kommunikation, branding og professionel kundehåndtering er afgørende for vores fortsatte succes. Samtidig går vi højt op i holdånd, samarbejde og god stemning – og et sundt arbejdsmiljø.
Vi søger nu en engageret og struktureret koordinator - gerne på deltid - der har lyst til at spille en vigtig rolle i at understøtte vores konsulenter i hverdagen og samtidigt bidrage til og udvikle vores kommunikations- og kundevendte aktiviteter. Du arbejder tæt sammen med vores anden kunde- og kommunikationskoordinator, der også vil sætte dig ind i vores dagligdag og opgaver.
Jobbet
Jobbet er for dig, der motiveres af at hjælpe andre og skabe struktur i en travl hverdag. Du får en vigtig rolle i at sikre, at vores interne koordinering, kundeservice og kommunikation spiller effektivt sammen – og at dagligdagen fungerer smidigt for både kunder og konsulenter.
Dine opgaver omfatter blandt andet:
Praktiske og administrative ad hoc-opgaver
Planlægning, koordinering og forberedelse af møder
Korrekturlæsning (dansk og engelsk)
Bidrag til kommunikations- og marketingindsatser
Kundekontakt via telefon og mail samt modtagelse af gæster.
En væsentlig del af rollen er at understøtte konsulenterne i deres arbejde og bidrage til, at processer, møder og opgaver glider effektivt. Du skal trives med både selvstændigt ansvar og med at være den, der får tingene til at ske – også når tempoet er højt.
Din profil
Du har erfaring fra en lignende rolle oh vi forestiller os, at du:
Arbejder struktureret og selvstændigt
Har et naturligt servicegen og tager ansvar
Trives i et miljø med højt tempo og mange bolde i luften
Er en stærk formidler på dansk og engelsk.
Det er en fordel, hvis du er fortrolig med Office-pakken og at du arbejder med engagement, ansvarlighed og lyst til at bidrage aktivt til fællesskabet.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte partner Karsten Romby på telefon 25 24 03 60.
Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende.
- Lokationer
- Kompetent - Aalborg
Kompetent - Aalborg
Om Kompetent
Kompetent er en dansk konsulentvirksomhed, der udelukkende drives af erfarne partnere fra såvel search-
og rekrutteringsbranchen som fra ledelsesfunktioner. Vi har et omfattende netværk på kandidatmarkedet og blandt virksomhedsledelserne; og ikke mindst solid og dokumenteret erfaring inden for rådgivning og opgaveløsning i mange forskellige brancher. Vi har alle mere end +10 års erfaring med rekruttering, rådgivning og ledelse, hvilket giver os en solid ballast. Vi kender branchen og de forskellige spillere.