PORTFOLIO MANAGER, GAS

Vil du arbejde i centrum af de europæiske gasmarkeder, hvor analytisk indsigt og kommerciel dømmekraft går hånd i hånd? Som Portfolio Manager i Gas Portfolio Management-teamet har du en central rolle i arbejdet med sourcing og optimering af gasaktiver på tværs af Europa, hvor dine analyser og business cases danner grundlag for kommercielle beslutninger og porteføljestrategi.
Du er en del af Gas Portfolio Management-teamet hos Norlys Energy Trading A/S i Aalborg. Teamet har ansvar for sourcing og optimering af gas storage capacity og relaterede aktiver på de europæiske gas-markeder. Du deltager i primære og sekundære auktioner, bilaterale forhandlinger samt værdiansættelse af gasaktiver.
Teamet arbejder tæt sammen med traders, analytikere og risk managers og opererer i et dynamisk miljø tæt på markedets bevægelser i realtid. Analytisk indsigt, kommerciel dømmekraft og evnen til at træffe klare beslutninger er afgørende for at få succes i rollen.
Rollen
Som Portfolio Manager analyserer du markedsmuligheder og opbygger business cases relateret til gas storage capacity på tværs af de europæiske markeder. Du bidrager desuden til værdiansættelse af aktiver samt deltager i auktioner og strategisk positionering af porteføljen.
Rollen kombinerer analytisk arbejde med kommerciel beslutningsstøtte. Du omsætter markedsindsigter og analyser til klare anbefalinger og er med til at forme strategien omkring storage capacity og relaterede aktiver. Du arbejder samtidig tæt sammen med traders, analytikere og risk managers samt bidrager med input til udviklingen af de analytiske værktøjer, der understøtter portfolio management. Derudover følger du tariffer, gebyrer og regulatoriske udviklinger på de europæiske gasmarkeder og vurderer deres betydning for porteføljens værdi og strategi.
Norlys Energy Trading søger en kommercielt orienteret og analytisk stærk profil, der trives i krydsfeltet mellem markedsforståelse, analyse og kommerciel beslutningstagning.
Dine faglige kompetencer:
Relevant akademisk uddannelse inden for økonomi, finans, matematik, ingeniørvidenskab eller lignende
Minimum 2 års erfaring fra energy trading, portfolio management, finansielle markeder eller et lignende kommercielt miljø
Stærke analytiske kompetencer og evnen til at omsætte analyse til praktiske anbefalinger
Solid forståelse for markedsdynamikker og risk/reward-betragtninger
Stærke Excel-kompetencer
Flydende engelsk i skrift og tale
Derudover er det en fordel, hvis du har:
Erfaring med data- og analyseværktøjer som Python, VBA, SQL eller lignende
Erfaring fra gasmarkederne eller relaterede energimarkeder.
Dine personlige kompetencer:
Du har et kommercielt mindset og stærkt ejerskab for opgaver og beslutninger
Du er struktureret og detaljeorienteret, samtidig med at du kan bevare det brede markedsoverblik
Du trives i et dynamisk miljø, hvor prioriteringer hurtigt kan ændre sig
Du er en tydelig kommunikator, der kan forklare komplekse emner på en praktisk og præcis måde.
Norlys Energi Trading tilbyder:
Hos Norlys Energy Trading er du en del af en ambitiøs og voksende energy trading-virksomhed med base i Aalborg. I Gas Portfolio Management-teamet får du direkte eksponering mod de europæiske gasmarkeder og arbejder tæt på de kommercielle beslutninger, der former porteføljen.
Du tilbydes en rolle med reel indflydelse, hvor dine analyser og anbefalinger direkte understøtter beslutninger med betydning for porteføljen og den kommercielle performance. Du er en del af et specialiseret team med høj faglighed, stærkt samarbejde og stor markedsindsigt. Samtidig er du en del af en virksomhed, der prioriterer trivsel, fællesskab og et stærkt arbejdsmiljø højt. Norlys Energy Trading tilbyder gode personaleforhold, sociale aktiviteter og en arbejdsplads i nogle af Aalborgs mest markante og attraktive rammer.
Er du interesseret i at høre mere om Norlys Energy Trading og stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kompetent A/S ved partner Thomas Bælum på telefon 2251 7901. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Norlys Energy Trading er en europæisk energihandelsvirksomhed med et højt fagligt niveau, intelligent data og et klart formål. De hjælper energiproducenter og -forbrugere med at navigere i et komplekst energimarked præget af vedvarende energi, volatilitet og løbende regulering. Med stærk indsigt i el- og gasmarkederne skaber virksomheden værdi gennem markedsadgang, risikostyring, balancering og skræddersyede energiløsninger. Som en del af Norlys-koncernen – Danmarks største integrerede energikoncern – bidrager Norlys Energy Trading aktivt til den grønne omstilling ved at forbinde produktion og forbrug i energisystemet.
- Lokationer
- Norlys Energy Trading - Aalborg
Norlys Energy Trading - Aalborg
Om Kompetent
Kompetent er en dansk konsulentvirksomhed, der udelukkende drives af erfarne partnere fra såvel search-
og rekrutteringsbranchen som fra ledelsesfunktioner. Vi har et omfattende netværk på kandidatmarkedet og blandt virksomhedsledelserne; og ikke mindst solid og dokumenteret erfaring inden for rådgivning og opgaveløsning i mange forskellige brancher. Vi har alle mere end +10 års erfaring med rekruttering, rådgivning og ledelse, hvilket giver os en solid ballast. Vi kender branchen og de forskellige spillere.