TECHNICAL TRAINER - CONSTRUCTION EQUIPMENT

Brænder du for teknik – og for at udvikle andre? Zeppelin Danmark søger en Technical Trainer, der vil være med til at løfte kompetenceniveauet blandt nogle af branchens dygtigste montører og sikre, at de arbejder med den nyeste teknologi og de højeste standarder.
Zeppelin Danmark søger en passioneret og fagligt stærk Technical Trainer til Construction Equipment-divisionen. Rollen er central i ambitionen om at have markedets mest professionelle montørteam, hvor læring, kvalitet og sikkerhed er integreret i hverdagen.
Som Technical Trainer er du en nøgleperson i udviklingen af montørernes kompetencer inden for Caterpillar entreprenørmaskiner. Du kombinerer teknisk ekspertise med stærke formidlingsevner og sikrer, at ny viden omsættes til praksis i både værksted og felt.
Du arbejder tæt sammen med både danske kolleger og Zeppelins internationale træningsorganisation – særligt i Tyskland – og får en unik mulighed for at præge læringskulturen i en teknisk organisation med høje ambitioner.
Dine primære ansvarsområder:
Planlægge og gennemføre teknisk træning for montører
Afholde undervisning i forskellige formater – fra klasseundervisning til sidemandsoplæring
Undervise i Caterpillar entreprenørmaskiner for både værksteds- og udekørende montører
Sikre fokus på sikkerhed, arbejdsmiljø og korrekte arbejdsgange
Opdatere træningsindhold i takt med ny teknologi og produktudvikling
Samarbejde med træningsorganisationen i Tyskland og deltage i “train the trainer”-forløb
Bidrage til udvikling af læringskoncepter og træningsforløb
Sikre kvalitet og ensartethed i træningen
Understøtte en kultur, hvor læring er en naturlig del af hverdagen.
Stillingen kan have base i Brøndby eller Skejby.
Du har en solid teknisk baggrund, f.eks. som entreprenørmaskinmekaniker, landbrugsmaskinmekaniker, lastvognsmekaniker, servicetekniker, maskinmester eller lignende, samt 5–10 års erfaring med fejlfinding, reparation og vedligehold af entreprenørmaskiner eller tilsvarende tungt materiel. Erfaring med Caterpillar er en fordel.
Du har erfaring med undervisning eller sidemandsoplæring og formår at gøre komplekst teknisk indhold forståeligt og anvendeligt. Du arbejder struktureret med kvalitet, sikkerhed og standardiserede arbejdsgange og begår dig professionelt på dansk, engelsk og tysk.
Du er en engageret formidler, der motiveres af at udvikle andre. Du skaber tryghed i undervisningen og formår at engagere deltagere på forskellige niveauer. Du arbejder struktureret og ansvarsbevidst og trives i en rolle med stor kontaktflade.
Du er en positiv og samarbejdsorienteret teamplayer med humor og energi, og du bidrager til et godt arbejdsmiljø. Din nysgerrighed på ny teknologi og evne til at omsætte den til praksis gør dig til en værdifuld sparringspartner.
Hos Zeppelin Danmark får du mulighed for at kombinere din tekniske ekspertise med en central rolle i udviklingen af organisationens kompetencer. Du bliver en del af en international koncern med stærke brands og høje ambitioner, hvor der investeres i både teknologi og medarbejdere.
Du får stor indflydelse på din rolle og på, hvordan læring og udvikling tilrettelægges. Der tilbydes attraktive ansættelsesvilkår med konkurrencedygtig løn, pension, sundheds- og tandforsikring samt firmabil.
Arbejdsmiljøet er professionelt og uformelt, præget af høj faglighed, samarbejde og en fælles ambition om at være blandt de bedste i branchen.
For yderligere information om Zeppelin og stillingen er du velkommen til at kontakte Kompetent A/S ved Partner Louise Andersen på telefon 2060 2350 eller mail: la@kompetent.as.
Zeppelin Danmark A/S er officiel Caterpillar-forhandler og tilbyder salg og service af Cat entreprenørmaskiner samt Cat- og MaK-motorer og generatorer i Danmark, Grønland og på Færøerne. Virksomheden er en del af Zeppelin Gruppen og beskæftiger ca. 350 medarbejdere i Danmark.
Zeppelin er opdelt i to forretningsområder: Construction Equipment og Power Systems og er kendt for høj kvalitet, stærk teknisk ekspertise og tætte kunderelationer. Med en klar ambition om at levere markedets bedste service og kompetencer arbejder Zeppelin kontinuerligt med udvikling af både produkter og medarbejdere.
Du kan læse mere om Zeppelin HER
- Lokationer
- Zeppelin - Brøndby/Skejby
Zeppelin - Brøndby/Skejby
Om Kompetent
Kompetent er en dansk konsulentvirksomhed, der udelukkende drives af erfarne partnere fra såvel search-
og rekrutteringsbranchen som fra ledelsesfunktioner. Vi har et omfattende netværk på kandidatmarkedet og blandt virksomhedsledelserne; og ikke mindst solid og dokumenteret erfaring inden for rådgivning og opgaveløsning i mange forskellige brancher. Vi har alle mere end +10 års erfaring med rekruttering, rådgivning og ledelse, hvilket giver os en solid ballast. Vi kender branchen og de forskellige spillere.