HR BUSINESS PARTNER

Vil du have en central rolle tæt på forretningen, hvor du arbejder hands-on med HR i en produktionsvirksomhed i vækst? Og trives du med en hverdag, hvor du gør en konkret forskel for både ledere og medarbejdere?
Outline Vinduer A/S, som er en del af Inwido Denmark Group, søger en operationel og forretningsnær HR Business Partner til en nøglefunktion i Farsø.
Som HR Business Partner har du en central rolle i en produktionsenhed med ca. 300 medarbejdere, hvor størstedelen (75%) er timelønnede. Du er den primære HR-sparringspartner for den lokale ledelse og har ansvar for den daglige HR-drift. Rollen er kendetegnet ved en høj grad af operationelt arbejde, hvor du arbejder tæt på forretningen og er involveret i alt fra sygefravær og trivsel til rekruttering og personalehåndtering. Du er en del af en organisation, hvor HR er tæt koblet til den lokale drift, og hvor din succes måles på din evne til at skabe struktur, stabilitet og fremdrift i hverdagen.
Dine primære ansvarsområder:
Daglig HR-understøttelse af ledelsen i Farsø
Håndtering af sygefravær, trivsel, rehabilitering og personalesager
Sparring med lederne om medarbejderforhold og HR-mæssige problemstillinger
Træning og støtte af mellemledere i overenskomstmæssige spørgsmål og daglig personaleledelse
Rekruttering af både funktionærer og timelønnede medarbejdere
Understøttelse med uddannelsesplaner og tilbud i forbindelse med sæsonudsving i produktionen og generel kompetenceudvikling for både funktionærer og timelønnede
Understøttelse af vækstplaner med fokus på tiltrækning af arbejdskraft
Bidrag til internationale rekrutteringsindsatser ved behov
Deltagelse i samarbejde med faglige organisationer og overenskomstnære forhold
Opfølgning på Great Place to Work (medarbejdertrivselsundersøgelse) og øvrige medarbejderindsatser
Sikre struktur, kvalitet og fremdrift i daglige HR-processer.
Du har erfaring fra en lignende rolle som HR Business Partner, HR Manager eller tilsvarende, gerne fra en produktions- eller driftsnær virksomhed. Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med operationel HR og den daglige drift, og at du trives i et miljø med mange timelønnede medarbejdere. Det er ligeledes en styrke, hvis du har arbejdet med rekruttering i et marked med knap arbejdskraft, og hvis du har forståelse for overenskomstmiljøet samt samarbejdet med faglige organisationer. Endelig forventes det, at du er vant til at arbejde tæt sammen med ledere i hverdagen.
Du er jordnær, pragmatisk og handlekraftig, og du fremstår samtidig troværdig og stærk i dine relationer. Du er robust og trives i en travl hverdag, hvor du arbejder struktureret og vedholdende. Samtidig motiveres du af at få tingene til at fungere i praksis.
Hvorfor Outline / Inwido
Du bliver en del af en solid produktionsvirksomhed med klare vækstambitioner. De kommende år forventes en udvidelse af medarbejderstaben, hvilket stiller krav til en stærk HR-indsats, særligt inden for rekruttering og fastholdelse. Du får en rolle med stor selvstændighed og mulighed for at præge HR-arbejdet lokalt i en organisation, hvor der er kort vej fra beslutning til handling.
Kompetent gennemfører rekrutteringsprocessen og har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Partner Thomas Bælum fra Kompetent på telefon: 2251 7901 og/eller mail: tb@kompetent.as. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Outline Vinduer A/S er en af Danmarks førende producenter af energi-optimerede vinduer og døre i træ og træ/alu til alle typer boliger med mere end 30 års erfaring og alle produkter er baseret på kvalitetshåndværk, designet og fremstillet i Farsø. Vinduer og døre skræddersyes efter kundens ønsker og behov og leveres med markedets hurtigste leveringstid på ned til 4 dage. Outline leverer kvalitet til tiden, og yder en udvidet garanti på 10 år på produktserier i træ, træ/alu, træ/alu 3-lags og træ/alu Daylight. VinduesIndustriens generelle garantibetingelser er på 5 år. Produkterne sælges gennem trælaster og byggemarkeder over hele landet til både professionelle og private kunder.
Outline er en del af Inwido koncernen, som er blandt Europas største producenter af vinduer og døre. Ved løbende at udvide sin forbrugerindsigt kan virksomheden tilbyde vindues- og dørløsninger, som forbedrer folks velvære i hjemmet. Koncernen har 36 business Units og har aktivitet i 18 lande. I 2025 havde Inwido en omsætning på godt 9 mia. SEK med ca. 5.000 ansatte. Koncernen er børsnoteret og har hovedsæde i Malmø, Sverige. Læs mere på www.inwido.com
- Lokationer
- Outline Vinduer A/S / Inwido Denmark Group - Farsø
Outline Vinduer A/S / Inwido Denmark Group - Farsø
Om Kompetent
Kompetent er en dansk konsulentvirksomhed, der udelukkende drives af erfarne partnere fra såvel search-
og rekrutteringsbranchen som fra ledelsesfunktioner. Vi har et omfattende netværk på kandidatmarkedet og blandt virksomhedsledelserne; og ikke mindst solid og dokumenteret erfaring inden for rådgivning og opgaveløsning i mange forskellige brancher. Vi har alle mere end +10 års erfaring med rekruttering, rådgivning og ledelse, hvilket giver os en solid ballast. Vi kender branchen og de forskellige spillere.