DRIFTSANSVARLIG

Vil du være den, der skaber struktur, fremdrift og overblik i en virksomhed med høj aktivitet og store ambitioner?
EMJ-Atcon Sulisa søger en erfaren og handlekraftig driftsansvarlig, der kan fungere som ledelsens højre hånd og tage et selvstændigt ansvar for den daglige koordinering af virksomhedens mange opgaver og aktiviteter.
Dette er ikke en traditionel administrativ koordinatorrolle. Vi søger en profil, der naturligt tager ejerskab, følger op, sikrer fremdrift og får opgaver afsluttet. En person, der kan skabe overblik, holde organisationen til ilden og sikre, at aftaler bliver overholdt – også når hverdagen er præget af høj aktivitet, mange interessenter og skiftende prioriteter.
Om rollen
Som driftsansvarlig er du en central nøgleperson i organisationen og en tæt sparringspartner for ledelsen. Du har en vigtig rolle i at sikre, at den daglige drift fungerer effektivt, og at opgaver bliver igangsat, koordineret, fulgt op og afsluttet uden behov for løbende involvering fra ledelsen.
Du er bindeleddet mellem medarbejderne, kunderne, underentreprenørerne, samarbejdspartnerne og ledelsen og du har ansvar for at skabe struktur og sammenhæng på tværs af virksomhedens service-, vedligeholds- og renoveringsopgaver. Du trives med ansvar, tænker flere skridt frem og har lyst til at spille en afgørende rolle i den fortsatte udvikling af virksomheden.
Dine ansvarsområder
Du har en bred og alsidig rolle med ansvar for at sikre struktur, koordinering og fremdrift i den daglige drift. Dine opgaver omfatter bl.a.:
Planlægning og koordinering af opgaver, ressourcer og bemanding på tværs af virksomheden
Sikring af fremdrift på igangværende opgaver og projekter
Opfølgning på kunder, medarbejdere, underentreprenører og samarbejdspartnere
Koordinering af service-, vedligeholds- og renoveringsopgaver fra start til afslutning
Sikring af, at aftaler, deadlines og leverancer overholdes
Kvalitetssikring, dokumentation og administrativ afslutning af opgaver
Opfølgning på rekvisitioner, kundehenvendelser og igangværende sager
Koordinering af logistik, materialer, rejser og praktiske forhold ved opgaver uden for Nuuk
Identificering og håndtering af flaskehalse og udfordringer i driften
Udvikling og optimering af interne arbejdsgange, processer og styringsværktøjer
Understøttelse af ledelsen med planlægning, prioritering og opfølgning på tværs af organisationen.
Hvem er du?
Du har erfaring fra en rolle, hvor du har haft ansvar for koordinering af drift, projekter eller operationelle aktiviteter, og du er vant til at arbejde selvstændigt med planlægning, opfølgning og prioritering.
Du motiveres af at skabe struktur og overblik og er typen, der ikke blot registrerer en opgave, men sikrer, at den bliver løst, afsluttet og fulgt til dørs. Du tænker naturligt flere skridt frem og har en proaktiv tilgang til dit arbejde.
Du er god til at skabe relationer og samarbejde med mange forskellige mennesker, men du er også i stand til at stille krav, følge op og udfordre eksisterende arbejdsgange, når det er nødvendigt.
Det er ikke afgørende, hvilken branche du kommer fra. Det vigtigste er, at du har erfaring med koordinering i en driftsorienteret virksomhed og trives i en rolle med stor selvstændighed og ansvar.
Derudover er det vigtigt, at du:
Har erfaring med operationel koordinering, drift, projektkoordinering eller lignende
Arbejder struktureret og systematisk og har stærke planlægningsevner
Er handlekraftig og følger op på opgaver, indtil de er løst
Har gode administrative kompetencer og et stærkt overblik
Trives med mange kontaktflader og højt aktivitetsniveau
Er robust og bevarer overblikket i travle perioder
Har naturlig gennemslagskraft og kan skabe fremdrift uden nødvendigvis at have personaleansvar
Har lyst til at tage ansvar og fungere som ledelsens forlængede arm i hverdagen.
Hvorfor EMJ-Atcon SULISA ApS?
Hos EMJ-Atcon SULISA ApS bliver du en del af en entreprenørdrevet virksomhed med stærke relationer, høj faglighed og en uformel kultur, hvor samarbejde og handlekraft er en naturlig del af hverdagen. Organisationen er præget af korte beslutningsveje og et miljø, hvor der hurtigt omsættes fra idé til handling.
Stillingen giver dig mulighed for at få en synlig og betydningsfuld rolle med stor selvstændighed og tæt samarbejde med ledelsen. Du bliver en del af en virksomhed, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på arbejdsgange, struktur og den daglige koordinering i takt med virksomhedens fortsatte udvikling.
Interesseret?
For yderligere information om Sulisa ApS og stillingen er du meget velkommen til at kontakte Kompetent ved Partner Louise Andersen på telefon +45 2060 2350 eller la@kompetent.as. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.
Om Sulisa ApS
Sulisa ApS er en del af entreprenørvirksomheden EMJ-Atcon Greenland og arbejder med service-, vedligeholds- og håndværksopgaver i Grønland. Virksomheden løser både mindre og større opgaver for private, virksomheder og offentlige kunder og har særligt fokus på kvalitet, fleksibilitet og lokal forankring.
Virksomheden beskæftiger ca. 12-13 medarbejdere og oplever stor vækst og høj aktivitet. Opgaverne spænder fra mindre service- og spjældopgaver til større renoveringsprojekter i millionklassen, hvilket stiller krav til både fleksibilitet, høj faglighed og evnen til at levere løsninger under de særlige forhold, der gør sig gældende i Grønland.
Som en integreret del af EMJ-Atcon Greenland har Sulisa adgang til et stærkt bagland med mange års erfaring inden for byggeri, totalentrepriser og projektering. Det giver virksomheden mulighed for at trække på ekstra kompetencer, specialudstyr og tekniske ressourcer, når opgaverne kræver det.
Sulisa udfører blandt andet service- og reparationsarbejde på bygninger, inventar, døre, vinduer, gulve og øvrige bygningsdele. Virksomheden er kendt for en praktisk og løsningsorienteret tilgang, hvor nærhed til kunderne og forståelse for grønlandske forhold er centrale elementer. Kulturen er uformel og præget af høj aktivitet, hvor medarbejderne hjælper hinanden og løfter i flok.
Med base i Nuussuaq og en tæt tilknytning til EMJ-Atcons øvrige aktiviteter bidrager Sulisa til udvikling og vedligeholdelse af byggeri og infrastruktur i Grønland – med fokus på driftssikre løsninger og høj håndværksmæssig kvalitet.
- Lokationer
- Sulisa - Grønland
Sulisa - Grønland
Om Kompetent
Kompetent er en dansk konsulentvirksomhed, der udelukkende drives af erfarne partnere fra såvel search-
og rekrutteringsbranchen som fra ledelsesfunktioner. Vi har et omfattende netværk på kandidatmarkedet og blandt virksomhedsledelserne; og ikke mindst solid og dokumenteret erfaring inden for rådgivning og opgaveløsning i mange forskellige brancher. Vi har alle mere end +10 års erfaring med rekruttering, rådgivning og ledelse, hvilket giver os en solid ballast. Vi kender branchen og de forskellige spillere.