FINANCIAL CONTROLLER

Ønsker du en central rolle i en international produktionsvirksomhed, hvor du får mulighed for at arbejde tæt på forretningen og bidrage til den økonomiske styring i en virksomhed med internationale aktiviteter?
Som Financial Controller hos MAT Dania er du den primære sparringspartner for CFO inden for Financial controlling og du har en central rolle i virksomhedens økonomifunktion. Du har ansvar for den løbende økonomiske rapportering og controlling samt en bred kontaktflade på tværs af organisationen og koncernen.
Rollen kombinerer klassiske controlleropgaver med økonomiske analyser og forretningsunderstøttelse. Du arbejder tæt sammen med CFO om budgetter, forecast, regnskabsaflæggelse og rapportering til koncernen, samtidig med at du bidrager med analyser, der understøtter ledelsens beslutninger. Derudover samarbejder du sammen med kolleger i Danmark, Polen og Group Finance i England.
Hverdagen er præget af høj faglighed, korte beslutningsveje og en bred opgaveportefølje. Ud over de faste controlleropgaver bliver du løbende involveret i ad hoc-analyser og økonomiske problemstillinger, som kræver et stærkt overblik, en analytisk tilgang og evnen til at omsætte komplekse data til brugbare beslutningsgrundlag.
Du arbejder bl.a. med:
Udarbejdelse af måneds-, kvartals- og årsregnskaber
Rapportering til moderselskabet og Group Finance i England
Budgettering, forecast og økonomisk opfølgning i samarbejde med CFO
Controlling af den danske og den polske forretning
Finansielle analyser og økonomisk sparring til ledelsen
Analyse af kostpriser, produktøkonomi, lagerbevægelser og standard costing i samarbejde med Production Controller
Debitor- og kreditorcontrolling
Samarbejde med ekstern revision og øvrige relevante myndigheder
Ad hoc business controlling og økonomiske analyser
Optimering og videreudvikling af rapportering, økonomiprocesser og digitale løsninger.
Du får mulighed for at bidrage til den fortsatte udvikling af økonomifunktionen gennem optimering og automatisering af arbejdsprocesser samt videreudvikling af rapportering. Økonomifunktionen arbejder primært i SAP og Excel, og virksomheden har en ambition om på sigt at styrke den datadrevne økonomistyring gennem bl.a. BI-løsninger. Du får mulighed for at bidrage til denne udvikling i takt med, at initiativerne modnes og igangsættes. Rollen giver samtidig gode muligheder for faglig udvikling og gradvist at påtage dig et større fagligt ansvarsområde – bl.a. i forhold til controlling af den polske organisation.
Hos MAT Dania er du en del af en erfaren økonomifunktion med høj faglighed, stor tillid og et tæt samarbejde på tværs af organisationen. Du får en alsidig rolle med stor indflydelse på den daglige økonomistyring og mulighed for løbende at udvikle dine faglige kompetencer i takt med virksomhedens udvikling.
Du har erfaring som Financial Controller eller kommer fra revisionsbranchen og ønsker at tage næste skridt ind i en bred Financial Controller-rolle. Har du i dag en Business Controller-rolle med en bred finansiel berøringsflade, er det naturligvis også relevant.
Derudover har du en solid regnskabsmæssig forståelse og erfaring med finansiel rapportering, måneds- og årsafslutninger, budgetter og forecast. Samtidig arbejder du analytisk, trives med ansvar og motiveres af en hverdag, hvor faste controlleropgaver kombineres med ad hoc-analyser og tæt samarbejde med forretningen.
Erfaring fra en international produktionsvirksomhed er en fordel, ligesom kendskab til produktionsøkonomi, kostprisberegninger og standard costing vægtes positivt. Det er dog ikke et krav – det vigtigste er, at du har lyst til at udvikle dig i rollen.
Du er analytisk, struktureret og forretningsorienteret. Du trives med ansvar, arbejder selvstændigt og motiveres af en varieret hverdag, hvor du kombinerer klassisk Financial controlling med økonomiske analyser og tæt samarbejde på tværs af organisationen.
Du tilbydes at blive en del af en virksomhed med høj faglighed, korte beslutningsveje og stor tillid til den enkelte medarbejder. Rollen giver dig et bredt ansvarsområde, tæt sparring med CFO og en central placering i økonomifunktionen, hvor du får mulighed for at præge både den daglige økonomistyring og den fortsatte udvikling af rapportering og økonomiprocesser. Samtidig får du et tæt samarbejde med kolleger i Danmark, Polen og Group Finance i England samt gode muligheder for faglig udvikling og gradvist større ansvar i takt med dine kompetencer.
For yderligere information om MAT Dania og stillingen er du velkommen til at kontakte Kompetent A/S ved partner Louise Andersen på telefon 2060 2350 eller mail: la@kompetent.as
MAT Dania er en international produktionsvirksomhed med hovedkontor i Aars og produktionsenhed i Polen. Virksomheden udvikler og producerer støbte jernkomponenter til hydrauliksystemer, der anvendes i bl.a. entreprenørmaskiner, lastbiler, traktorer og andre industrielle køretøjer. Med fokus på høj kvalitet, stærke tekniske kompetencer og langvarige kunderelationer er MAT Dania en anerkendt samarbejdspartner for en række internationale industrivirksomheder.
Virksomheden beskæftiger ca. 330 medarbejdere, hvoraf omkring 220 arbejder i Danmark og omkring 110 medarbejdere i Polen. Produktionen er højt automatiseret, og omkring 70 % af de producerede komponenter anvendes inden for hydrauliksegmentet. Omkring 70 % af produktionen eksporteres til internationale markeder.
MAT Dania er en del af MAT Foundry Group, hvilket indebærer et tæt samarbejde med den internationale koncern og høje krav til kvalitet, rapportering og løbende udvikling. Som medarbejder hos MAT Dania er du en del af en virksomhed med korte beslutningsveje, høj faglighed og en uformel kultur, hvor samarbejde, ansvar og kontinuerlig udvikling er en naturlig del af hverdagen.
- Lokationer
- MAT Dania ApS - Aars
MAT Dania ApS - Aars
Om Kompetent
Kompetent er en dansk konsulentvirksomhed, der udelukkende drives af erfarne partnere fra såvel search-
og rekrutteringsbranchen som fra ledelsesfunktioner. Vi har et omfattende netværk på kandidatmarkedet og blandt virksomhedsledelserne; og ikke mindst solid og dokumenteret erfaring inden for rådgivning og opgaveløsning i mange forskellige brancher. Vi har alle mere end +10 års erfaring med rekruttering, rådgivning og ledelse, hvilket giver os en solid ballast. Vi kender branchen og de forskellige spillere.