MARKETINGSPECIALIST

Brænder du for digital marketing, grafisk kommunikation og content, og motiveres du af selv at føre idéer ud i livet? Vil du have en central rolle i en international B2B-virksomhed, hvor du får mulighed for at kombinere kreativitet, digital marketing og praktisk eksekvering? Så er det måske dig, NGI søger som ny marketingspecialist.
NGI søger en alsidig og hands-on marketingspecialist, der kan styrke virksomhedens marketingfunktion og fungere som en tæt sparringspartner for den nuværende marketingansvarlige. Stillingen er oprettet for at øge kapaciteten i afdelingen, reducere sårbarheden ved nøgleafhængighed og samtidig tilføre nye kompetencer inden for digital marketing, kampagner, lead-generering og kommerciel udvikling.
Rollen spænder bredt på tværs af marketingdiscipliner og kræver en profil, der trives med både strategiske overvejelser og praktisk eksekvering. Du skal ikke blot udvikle idéer og koordinere aktiviteter – du skal også selv producere marketingmaterialer, opsætte kampagner, vedligeholde hjemmesiden, udarbejde nyhedsbreve og sikre, at opgaverne bliver gennemført med høj kvalitet.
NGI søger derfor en person, der motiveres af en bred marketingrolle, hvor størstedelen af opgaverne løses og eksekveres af dig selv.
Dine primære ansvarsområder omfatter:
Planlægning, opsætning og optimering af digitale kampagner på tværs af kanaler
Grafisk produktion af brochurer, produktkataloger, annoncer, POS-materiale og øvrigt marketingmateriale i Adobe InDesign, Illustrator og Photoshop – herunder også video- og billedmateriale
Paid Media annoncering via bl.a. LinkedIn Ads og Google Ads
Opsætning og udsendelse af nyhedsbreve samt udvikling af marketing automation-flows i ActiveCampaign eller tilsvarende platform
SEO- og SEM-optimering med fokus på synlighed, trafik og lead-generering
Drift, udvikling og optimering af E-commerce og webshopaktiviteter
Analyse, tracking og performanceopfølgning på marketingindsatser
Samarbejde med salg om lead-generering og kommercielle kampagner
Koordinering af eksterne bureauer og marketingpartnere
Websiteadministration og vedligeholdelse i CMS-systemer
Vedligeholdelse og udvikling af virksomhedens hjemmeside i Umbraco, herunder oprettelse og opdatering af sider og content
Udarbejdelse af marketingmateriale, brochurer og salgsmateriale
E-mail marketing og marketing automation
Planlægning og koordinering af messer, events og udstillinger
Praktisk planlægning og produktion af materiale til messer, events og udstillinger
Udvikling af content, kundecases, testimonials og kommunikationsmateriale
Bidrage til optimering og videreudvikling af marketingprocesser.
Du har en relevant uddannelse inden for marketing, kommunikation eller digital forretning, men vigtigst af alt har du en solid praktisk marketingbaggrund og flere års erfaring fra en bred og operationel marketingrolle.
Du trives med selv at producere og eksekvere marketingaktiviteter og motiveres af en hverdag, hvor du både udvikler idéerne og omsætter dem til færdige løsninger.
Du har dokumenteret erfaring med:
Digital marketing og performance marketing
Google Ads og LinkedIn Ads
SEO og SEM
Grafisk produktion i Adobe InDesign, Illustrator og Photoshop
Produktion af brochurer, kataloger, annoncer og øvrigt salgsmateriale
Opsætning af nyhedsbreve og marketing automation – gerne i ActiveCampaign
CMS-systemer – gerne Umbraco
Google Analytics 4, Looker Studio og datadrevet optimering.
Du har erfaring fra en B2B-virksomhed – gerne en teknisk orienteret virksomhed – og er vant til at samarbejde tæt med salgsorganisationen om lead-generering og kommercielle aktiviteter.
Selvom rollen ikke indebærer personaleansvar, forventes det, at du tager naturligt ejerskab, driver dine egne projekter og bidrager aktivt til den fortsatte udvikling af marketingfunktionen.
Du er en praktisk orienteret marketingprofil, der trives med at få tingene til at ske. Du motiveres af en bred og operationel rolle, hvor størstedelen af tiden bruges på konkret eksekvering frem for koordinering.
Du arbejder selvstændigt, tager naturligt ansvar og følger dine opgaver helt til dørs. Samtidig kombinerer du kreativitet med struktur og har blik for både detaljen og den kommercielle effekt.
Du er ikke bange for selv at få hænderne ned i maskinrummet og ser det som en naturlig del af jobbet både at producere grafisk materiale, vedligeholde hjemmesiden, udsende nyhedsbreve og optimere digitale kampagner.
Du er nysgerrig på nye teknologier, AI og digitale muligheder og arbejder løbende med at udvikle og optimere marketingindsatsen. Samtidig er du en stærk samarbejdspartner, som bygger gode relationer på tværs af organisationen og trives i et miljø med højt tempo og stor variation.
NGI tilbyder dig mulighed for at blive en del af en international vækstvirksomhed med stærke værdier, høj faglighed og et klart fokus på innovation. Du er en del af en organisation, hvor marketing spiller en central rolle i den kommercielle udvikling, og hvor dine idéer og initiativer får reel betydning for virksomhedens fortsatte vækst.
Du har en alsidig og udviklende rolle med stor selvstændighed, tæt samarbejde med ledelse og salg samt mulighed for at præge marketingindsatsen på tværs af markeder. Samtidig er du en del af et professionelt og uformelt arbejdsmiljø præget af samarbejde, kvalitet og ambitioner.
NGI tilbyder attraktive ansættelsesvilkår, gode udviklingsmuligheder og en arbejdsplads, hvor der investeres i både medarbejdere og langsigtede relationer. For den rette kandidat er der mulighed for at udvikle sig fagligt og få en betydelig indflydelse på virksomhedens digitale og kommercielle fremtid.
NGI blev grundlagt i 1972 som Nordjysk Gummi Industri og har siden udviklet sig til en international partner inden for hygiejnisk design og komponentløsninger til fødevare- og pharma-industrien. Virksomheden udvikler og leverer innovative komponenter, der hjælper kunderne med at reducere risiko for krydskontaminering, optimere rengøringsprocesser og styrke bæredygtigheden i deres produktion.
Med hovedsæde i Nørresundby og kunder i hele Europa arbejder NGI tæt sammen med maskinbyggere og produktionsvirksomheder om at udvikle løsninger, der skaber reel værdi. NGI kombinerer teknisk eks-pertise, høj leveringssikkerhed og en stærk samarbejdskultur – og er i dag en anerkendt partner inden for hygiejniske komponentløsninger.
Er du interesseret i at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte Kompetent A/S ved Partner Thomas Bælum på mobil 2251 7901. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.
- Lokationer
- NGI - Nørresundby
NGI - Nørresundby
Om Kompetent
Kompetent er en dansk konsulentvirksomhed, der udelukkende drives af erfarne partnere fra såvel search-
og rekrutteringsbranchen som fra ledelsesfunktioner. Vi har et omfattende netværk på kandidatmarkedet og blandt virksomhedsledelserne; og ikke mindst solid og dokumenteret erfaring inden for rådgivning og opgaveløsning i mange forskellige brancher. Vi har alle mere end +10 års erfaring med rekruttering, rådgivning og ledelse, hvilket giver os en solid ballast. Vi kender branchen og de forskellige spillere.