BUSINESS PARTNER - COMMUNICATION & PEOPLE

Vil du være med til at gøre ME Production endnu mere synlig – både ude i markedet og inde i organisationen?
ME Production leder efter en Business Partner – Communication & People, der både kan tænke strategisk, eksekvere i praksis og få ting til at ske.
Hos ME Production bygger de ikke bare løsninger til den maritime industri - de bygger en virksomhed med ambitioner, dygtige medarbejdere og en klar vision om at blive endnu stærkere. Og her får du en vigtig rolle.
Du kommer til at sidde tæt på både CEO, CFO og resten af organisationen – og du får en bred rolle, hvor du både arbejder med kommunikation, marketing, medarbejdere, kultur og ledelsesunderstøttelse.
Communication:
ME Production vil gerne fylde mere i markedet – og de har masser af historier at fortælle.
Du kommer bl.a. til at:
Øge kendskabet til ME Production i markedet
Drive awareness omkring vores produkter og løsninger
Planlægge og eksekvere vores aktiviteter på sociale medier
Sikre, at vores visuelle identitet står skarpt – både eksternt og internt
Drive intern kommunikation og sikre, at medarbejderne ved, hvad der sker
Understøtte Sales med marketingmaterialer, messer, præsentationer m.v.
Kort sagt: Du skal være med til at fortælle historien om ME Production – og sørge for, at den bliver fortalt godt.
People:
Medarbejderne er en af ME Productions vigtigste konkurrencefordele. Derfor bliver du også en central spiller på people-området.
Du kommer bl.a. til at arbejde med:
Employer branding og ME Productions position som arbejdsplads
On-boarding og off-boarding af medarbejdere
Ansættelseskontrakter og relaterede processer
Kontakt til DI og andre relevante samarbejdspartnere
Opdatering af policies og medarbejderhåndbog
Medarbejderudvikling, uddannelse og talent management
Drive medarbejdertilfredshedsundersøgelser – og følge op på resultaterne
Understøtte ME Productions ONE MEP-ambition og den kultur, virksomheden gerne vil skabe.
Du behøver ikke være HR-specialist, marketingguru eller kommunikationschef, men du skal være nysgerrig, struktureret, kommerciel og god til mennesker – og have lyst til at tage ansvar.
Og så er der alt det andet
I en virksomhed som ME Production passer tingene ikke altid ned i kasser. Derfor vil du også få mulighed for at hjælpe CEO og CFO med forskellige projekter og ad hoc-opgaver, som kan være alt fra en præsentation, der skal stå knivskarpt, til et nyt initiativ, der skal fra idé til virkelighed.
Du får med andre ord en rolle med stor variation, stor synlighed og masser af muligheder for at sætte dit eget aftryk.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring med kommunikation, marketing, HR/People, eller en kombination
Er god til både at tænke “hvorfor?” og “hvordan får vi det gjort?”
Kan skrive, kommunikere og skabe content, som mennesker faktisk gider læse
Har flair for sociale medier og digital kommunikation
Er struktureret og kan holde styr på mange bolde
Trives med ansvar og ikke venter på, at nogen fortæller dig, hvad du skal gøre
Er god til mennesker og kan begå dig på alle niveauer i organisationen
Har kommerciel forståelse og lyst til at understøtte forretningen
Og vigtigst: Du har energi, drive og lyst til at gøre en forskel.
Hvorfor ME Production?
Fordi du kommer ind i en virksomhed, hvor der er kort fra idé til handling.
ME Production er en international virksomhed med aktiviteter på tværs af lande og markeder, men de har stadig entreprenørånden og muligheden for at rykke hurtigt.
Du får:
Masser af ansvar
Stor frihed
Dygtige kollegaer
Internationale muligheder
Og en reel mulighed for at gøre en forskel.
Hvis du kan se dig selv i en rolle, hvor Communication & People og forretning mødes, så vil ME Production rigtig gerne høre fra dig.
Søg stillingen og vedhæft dit CV – og fortæl kort, hvorfor du er ME Productions næste Business Partner – Communication & People.
Ønsker du at vide mere om stillingen kan du kontakte CEO Johan Schwerin fra ME Production på telefon +45 51 46 01 65 eller CFO Lasse Hansen fra ME Production på telefon +45 22 23 59 90
- Lokationer
- ME Production - Frederikshavn
ME Production - Frederikshavn
Om Kompetent
Kompetent er en dansk konsulentvirksomhed, der udelukkende drives af erfarne partnere fra såvel search-
og rekrutteringsbranchen som fra ledelsesfunktioner. Vi har et omfattende netværk på kandidatmarkedet og blandt virksomhedsledelserne; og ikke mindst solid og dokumenteret erfaring inden for rådgivning og opgaveløsning i mange forskellige brancher. Vi har alle mere end +10 års erfaring med rekruttering, rådgivning og ledelse, hvilket giver os en solid ballast. Vi kender branchen og de forskellige spillere.