DRIFTSCHEF, NUUK

Arctic Import står foran en spændende udvikling i Nuuk med etableringen af et nyt hovedkontor og lager.
Som ny driftschef har du en central rolle i at omsætte de nye rammer til en effektiv og velfungerende drift. Du skal være med til at etablere gode arbejdsgange, udnytte den nye lagerkapacitet optimalt og sikre, at den nye lokation kommer godt fra start og fungerer stabilt i hverdagen.
Stillingen er nyoprettet og samler det operationelle ansvar for lager, logistik og vareflow, varekørsel, montage, kundesupport og internt salg. Du er den naturlige koordinator på tværs af funktionerne og du har ansvar for at skabe overblik, prioritere ressourcer og få den daglige drift til at hænge sammen. Rollen giver samtidig gode muligheder for at præge arbejdsgange og processer og dermed få reel indflydelse på Arctic Imports fremtidige drift i Nuuk.
Dine primære arbejdsopgaver
Du har et bredt operationelt ansvar, der bl.a. inkluderer følgende:
Sikre en stabil og effektiv daglig drift på tværs af lager, varekørsel, montage, kundesupport og internt salg
Ansvar for lagerdrift, logistik og vareflow – både inbound og outbound
Planlægge og koordinere varekørsel, leverancer og øvrige driftsaktiviteter
Prioritere og koordinere medarbejdere, transportkapacitet og øvrige ressourcer
Identificere flaskehalse og gennemføre konkrete forbedringer af arbejdsgange og processer
udnytte IT og digitale løsninger til at effektivisere driften, herunder et kommende WMS/lagerstyringssystem
Sikre professionel kundesupport, høj service og leveringssikkerhed
Overordnet ansvar for ca. 14 medarbejdere med fokus på koordinering, prioritering og tydelige rammer
Bidrage aktivt til etableringen og indkøringen af det nye hovedkontor og lager
Assistere med ordrehåndtering og vurdere kunders kreditmaksimum efter behov.
Rollen er først og fremmest driftsorienteret. Der følger personaleansvar med stillingen, men medarbejderne er i høj grad selvkørende, og ledelsesopgaven handler derfor især om at skabe retning, prioritering og gode rammer omkring den daglige opgaveløsning.
En vigtig del af jobbet er at se på driften med friske øjne og finde smartere måder at arbejde på. Det kan være ved at forenkle manuelle processer, skabe bedre flow mellem funktionerne eller udnytte systemer og data bedre. Målet er konkrete forbedringer, der gør driften enklere, mere effektiv og robust.
For den rette profil er det en mulighed for både at drive og udvikle et bredt operationelt område – og samtidig være med til at forme de fysiske rammer og arbejdsgange, som Arctic Imports drift i Nuuk skal bygge på fremover.
Din baggrund og erfaring
Du har praktisk erfaring med drift, lager og logistik samt en god forståelse for vareflow og koordinering. Din formelle uddannelsesbaggrund er mindre afgørende – det vigtigste er din operationelle erfaring.
Du har blik for effektive arbejdsgange og gerne erfaring med procesoptimering samt ERP-, WMS- eller andre lagerstyringssystemer.
Ledelseserfaring er en fordel, men ikke et krav. Rollen kan også være et naturligt næste skridt for dig, der har erfaring med at koordinere medarbejdere og opgaver.
Lokalkendskab til Nuuk og Grønland vægtes højt. Du skal kunne kommunikere på dansk og engelsk, mens grønlandsk er en fordel, men ikke et krav.
Du tilbydes en central og selvstændig rolle i Arctic Imports drift i Nuuk med gode muligheder for at præge både arbejdsgange, processer og den fremtidige organisering af driften. Du er en del af en virksomhed i udvikling og du får mulighed for at sætte dit aftryk på etableringen af det nye hovedkontor og lager.
For yderligere information om Arctic Import og stillingen er du velkommen til at kontakte Kompetent A/S ved Partner Louise Andersen på telefon 2060 2350 eller mail: la@kompetent.as.
- Lokationer
- Arctic Import - Aalborg
Arctic Import - Aalborg
Om Kompetent
Kompetent er en dansk konsulentvirksomhed, der udelukkende drives af erfarne partnere fra såvel search-
og rekrutteringsbranchen som fra ledelsesfunktioner. Vi har et omfattende netværk på kandidatmarkedet og blandt virksomhedsledelserne; og ikke mindst solid og dokumenteret erfaring inden for rådgivning og opgaveløsning i mange forskellige brancher. Vi har alle mere end +10 års erfaring med rekruttering, rådgivning og ledelse, hvilket giver os en solid ballast. Vi kender branchen og de forskellige spillere.