DIGITAL MARKETING & E-COMMERCE SPECIALIST

Vil du være med til at opbygge Zeppelins digitale marketing- og E-commerce set-up og få reelt ejerskab for den videre udvikling?
Hos Zeppelin Power Systems får du en central rolle i udviklingen af virksomhedens digitale tilstedeværelse. Du er en del af et mindre marketingteam i Esbjerg og har et tydeligt ansvar for E-commerce og digitale platforme i en organisation, hvor marketingområdet er under udvikling.
Det særlige ved rollen er, at du ikke kommer ind for blot at drifte et færdigt set-up, men at du får mulighed for at være med til at forme det. En af de første store opgaver er at bidrage til færdigudviklingen af Zeppelins nye webshop og efterfølgende være med til at drive og videreudvikle den. Webshoppen skal synliggøre produkter og lagerstatus og skabe kvalificerede kundehenvendelser til salget, mens virksomhedens website skal styrke den digitale kundeoplevelse og tiltrække relevante B2B-kunder.
Rollen befinder sig i krydsfeltet mellem marketing, teknologi, data og forretning. Du arbejder med hele den digitale kunderejse – fra platforme og content til lead management, marketing automation og analyse af brugeradfærd. Det afgørende er, at du kan se sammenhængene og omsætte data og digitale muligheder til konkrete forbedringer.
Du har en bred kontaktflade og arbejder tæt sammen med salg og øvrige interne stakeholders samt Zeppelins udviklere, internationale organisation og eksterne onlinebureau. SEO og paid media håndteres primært af bureauet, så du behøver ikke være specialist i alle digitale discipliner. Til gengæld skal du forstå dem og kunne sikre, at aktiviteter, platforme, data og salg spiller sammen.
Dine primære ansvarsområder omfatter bl.a.:
Udvikle, færdiggøre og løbende optimere Zeppelins nye webshop
Drive og videreudvikle website og CMS med fokus på content, brugeroplevelse og leadgenerering
Udvikle digitale kunderejser, lead management og marketing automation
Arbejde med nyhedsbreve, lead scoring og automatiserede kommunikations-flows
Analysere performance, brugeradfærd og data og omsætte indsigter til konkrete forbedringer
Skabe sammenhæng mellem digitale marketingaktiviteter, data, leads og salgsopfølgning
Udvikle og optimere digitale processer og arbejdsgange
Drive og koordinere digitale projekter på tværs af interne og eksterne samarbejdspartnere.
Din profil
Vi forestiller os, at du:
Har ca. 3-5 års erfaring med digital marketing og E-commerce og tidligere har arbejdet med eller haft ansvar for en webshop
Har erfaring med digitale platforme/CMS og en god forståelse for den digitale kunderejse
Er vant til at arbejde datadrevet og kan omsætte performance og brugeradfærd til konkrete initiativer
Har forståelse for lead management, marketing automation og samspillet mellem marketing og salg
Har arbejdet med Google Analytics samt ERP-/CRM-systemer som Microsoft Dynamics 365 eller tilsvarende
Har forståelse for SEO, paid media og sociale medier, uden nødvendigvis selv at være hands-on specialist
Kommunikerer sikkert på dansk og engelsk.
B2B-erfaring og kendskab til tekniske produkter er en fordel, men ikke en forudsætning. Det vigtigste er din digitale marketingfaglighed, din forretningsforståelse og din evne til at tage ejerskab og skabe fremdrift.
Du er nysgerrig på data, systemer og digitale muligheder og motiveres af at bygge noget op og gøre det bedre. Du arbejder selvstændigt og struktureret, tager initiativ og behøver ikke en færdig drejebog for at komme videre. Samtidig har du tålmodigheden til udviklingsforløb, hvor integrationer, systemer og internationale godkendelser kræver vedholdende opfølgning.
Du tilbydes
Du tilbydes en rolle med stor mulighed for at præge Zeppelins digitale udvikling og få reelt ansvar for et område med høj prioritet i organisationen. Du får mulighed for at være med fra opbygningen af den nye webshop til udviklingen af et mere sammenhængende og datadrevet digitalt set-up, hvor marketing i stigende grad kan dokumentere trafik, leads, brugeradfærd og kommerciel effekt.
Du er samtidig en del af Zeppelin – en international koncern og den danske Caterpillar-forhandler – med stærke tekniske kompetencer, etablerede markedspositioner og tætte relationer til kunder inden for bl.a. den maritime sektor og industrien.
Stillingen er placeret i Esbjerg.
For yderligere information om Zeppelin og stillingen er du velkommen til at kontakte Kompetent A/S ved Partner Louise Andersen på telefon 2060 2350 eller mail la@kompetent.as.
- Lokation
- Zeppelin - Esbjerg
Zeppelin - Esbjerg
Om Kompetent
Kompetent er en dansk konsulentvirksomhed, der udelukkende drives af erfarne partnere fra såvel search-
og rekrutteringsbranchen som fra ledelsesfunktioner. Vi har et omfattende netværk på kandidatmarkedet og blandt virksomhedsledelserne; og ikke mindst solid og dokumenteret erfaring inden for rådgivning og opgaveløsning i mange forskellige brancher. Vi har alle mere end +10 års erfaring med rekruttering, rådgivning og ledelse, hvilket giver os en solid ballast. Vi kender branchen og de forskellige spillere.