AREA SALES MANAGER, DACH-REGIONEN

Er du en kommercielt drevet salgsprofil med passion for teknisk B2B-salg og langsigtede kunderelationer? Har du lyst til at repræsentere en markedsledende dansk producent og spille en central rolle i at styrke NGI's position i DACH-regionen? Så har du her muligheden for at blive en del af en international virksomhed, hvor innovation, kvalitet og kundeværdi er omdrejningspunktet for alt, hvad virksomheden gør.
NGI Components søger en ambitiøs og relationsorienteret Area Sales Manager til at styrke virksomhedens kommercielle tilstedeværelse på de tysktalende markeder. Du har din daglige arbejdsplads på NGI’s hovedkontor i Nørresundby.
Efter et grundigt on-boardingforløb får du ansvaret for en eksisterende kundeportefølje, samtidig med at du aktivt skal identificere og udvikle nye forretningsmuligheder i dit geografiske ansvarsområde. I tæt samarbejde med Sales Support, Application Engineering og dine internationale kolleger får du ansvaret for hele salgsprocessen – fra identificering af nye muligheder til indgåelse af aftaler og understøttelse af en succesfuld implementering.
Stillingen tilbyder en høj grad af selvstændighed, et betydeligt kommercielt ansvar og muligheden for at arbejde med en innovativ produktportefølje, der hjælper maskinbyggere og produktionsvirksomheder med at forbedre hygiejne, fødevaresikkerhed og driftseffektivitet.
Som Area Sales Manager er du ansvarlig for at skabe vækst og styrke NGI's markedsposition i hele DACH-regionen.
Dine primære ansvarsområder
Udvikle og styrke langsigtede relationer til eksisterende kunder og samtidig udvide NGI's kundebase
Identificere og udvikle nye forretningsmuligheder hos maskinbyggere, OEM'er og produktionsvirk-somheder
Håndtere hele salgsprocessen fra opsøgende salg og kundemøder til tilbudsgivning, forhandling og opfølgning
Udvikle eksisterende kunder gennem introduktion af NGI's voksende portefølje af hygiejniske kom-ponenter
Forstå kundernes applikationer og behov samt tilbyde værdiskabende tekniske løsninger
Samarbejde tæt med Sales Support, Application Engineering og kolleger på tværs af organisationen for at sikre den bedst mulige kundeoplevelse
Repræsentere NGI ved kundemøder, branchearrangementer og messer i regionen
Sikre en struktureret salgsindsats gennem systematisk pipeline- og CRM-styring samt proaktiv bearbejdning af dit geografiske ansvarsområde.
Dine faglige kvalifikationer
Du har minimum tre års erfaring med teknisk B2B-salg og dokumenteret evne til at skabe forretningsmæssig vækst gennem stærke kunderelationer og en struktureret salgsindsats. Erfaring fra industriel produktion, maskinbygning, automation eller en beslægtet teknisk branche vil være en klar fordel.
Du er vant til selvstændigt at håndtere hele salgsprocessen og har erfaring med både udvikling af eksisterende kunder og etablering af nye forretningsmuligheder. Frem for blot at sælge produkter motiveres du af at forstå kundernes udfordringer og omsætte tekniske krav og behov til løsninger, der skaber konkret forretningsmæssig værdi.
En formel teknisk uddannelse er ikke et krav, men du har en oprigtig teknisk interesse og er i stand til at indgå i kvalificerede dialoger med kunder om produktionsprocesser, fremstillingsteknologier og industrielle applikationer.
Du arbejder systematisk med CRM-systemer og salgsplanlægning og forstår betydningen af en struktureret salgspipeline og konsekvent opfølgning.
Du behersker tysk flydende og har stærke engelskkundskaber, både mundtligt og skriftligt.
Dine personlige kompetencer
Du er kommercielt drevet, selvstændig og motiveres af at skabe værdi for dine kunder. Du trives i en rolle med stor frihed og ansvar, hvor du selv driver udviklingen i dit markedsområde. Du motiveres i højere grad af at opbygge langsigtede partnerskaber end af at gennemføre kortsigtede salgstransaktioner.
Du arbejder proaktivt, struktureret og resultatorienteret og har evnen til selv at prioritere dine aktiviteter og sikre fremdrift i din salgspipeline. Samtidig er du en stærk kommunikator, der naturligt skaber tillid og trives med samarbejde på tværs af kulturer og fagområder.
Du kombinerer vedholdenhed med nysgerrighed og motiveres af løbende at tilegne dig ny viden om teknologier, kundeapplikationer og markedsmuligheder.
Frem for alt motiveres du af at skabe synlige og målbare resultater og bidrage til væksten i en virksomhed, der er anerkendt for kvalitet, innovation og langsigtede kunderelationer.
NGI tilbyder
Hos NGI er du en del af en fremsynet og internationalt orienteret virksomhed, hvor innovation, ansvarlighed og samarbejde er centrale værdier.
Du er ligeledes en del af et dedikeret og professionelt team og får mulighed for at arbejde med bæredygtige kvalitetsprodukter, der gør en reel forskel for kunder inden for fødevareindustrien og automations-branchen.
Du kan se frem til:
Et dynamisk og inspirerende arbejdsmiljø med stor frihed til at påvirke dine egne resultater og bidrage til NGI's ambitiøse vækstrejse
En central rolle i en virksomhed med stærke værdier og globale ambitioner
Et tæt samarbejde med kompetente og hjælpsomme kolleger på tværs af organisationen
Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling i et forretningsområde i vækst
En konkurrencedygtig lønpakke bestående af fast grundløn og en resultatafhængig bonusordning
En åben, respektfuld og international virksomhedskultur, hvor engagement og nysgerrighed bliver anerkendt og værdsat.
Læs mere om NGI her
- Lokation
- NGI - Nørresundby
NGI - Nørresundby
Om Kompetent
Kompetent er en dansk konsulentvirksomhed, der udelukkende drives af erfarne partnere fra såvel search-
og rekrutteringsbranchen som fra ledelsesfunktioner. Vi har et omfattende netværk på kandidatmarkedet og blandt virksomhedsledelserne; og ikke mindst solid og dokumenteret erfaring inden for rådgivning og opgaveløsning i mange forskellige brancher. Vi har alle mere end +10 års erfaring med rekruttering, rådgivning og ledelse, hvilket giver os en solid ballast. Vi kender branchen og de forskellige spillere.