EKSTERN TEKNISK SÆLGER

Vil du bruge din tekniske indsigt og kommercielle forståelse til at skabe stærke kunderelationer og udvikle fremtidens energiprojekter? Så er det måske lige dig, vi leder efter!
Energrid søger en ekstern teknisk sælger, der er den kommercielle frontperson over for kunderne og en central drivkraft i udviklingen af nye projekter inden for energiinfrastruktur. Rollen handler ikke om aggressivt salg, men om at skabe tillid, forstå kundens behov og bringe den rigtige viden hjem til organisationen.
Som ekstern teknisk sælger er du den, der møder kunden tidligt i processen. Ofte kommer kunden med en idé, en problemstilling eller et nyt projekt, som endnu ikke er fuldt defineret, hvor din opgave er at afdække behovet, forstå mulighederne og skabe grundlaget for et relevant projektoplæg eller et indledende tilbud.
Du arbejder tæt sammen med ENERGRIDs interne tekniske specialister, ingeniører og projektorganisationen. Din rolle er at eje kundedialogen med beslutningstagerne og den kommercielle relation, mens du samtidig sikrer, at kunden oplever ENERGRID som en troværdig, professionel og teknisk stærk samarbejdspartner.
Din hverdag er præget af både langsigtet relationsopbygning og konkrete salgsprocesser. Nogle projekter kan strække sig over flere år, mens andre er kortere og mere operationelle. Derfor skal du kunne holde dialogen levende over tid, følge struktureret op og samtidig være skarp på, hvor de bedste forretningsmuligheder ligger.
I praksis betyder det, at du bl.a.:
Opbygger og udvikler relationer til både nye og eksisterende kunder
Afdækker kundens behov, tekniske krav og kommercielle beslutningskriterier
Identificerer nye forretningsmuligheder i markedet
Udvikler indledende projektoplæg og kommercielle løsningsforslag
Driver kundedialogen gennem salgsprocessen
Samarbejder tæt med den interne tekniske sælger og tekniske specialister om tilbud og løsningsafklaring
Deltager i forhandlinger og følger op på tilbud, pipeline og salgsfremdrift
Bringer markedsviden, kundeindsigt og konkurrentforståelse tilbage til ENERGRID.
Du har sandsynligvis erfaring med teknisk B2B-salg, Key Account Management, projektudvikling eller kommerciel udvikling af tekniske løsninger. Din baggrund kan være teknisk, kommerciel eller en kombination af begge dele. Det vigtigste er, at du kan skabe relationer, forstå tekniske problemstillinger og navigere i komplekse salgs- og projektforløb.
Du kommer f.eks. fra energi-, forsynings-, infrastruktur-, installations- eller entreprenørbranchen. Du behøver ikke være specialist i alle tekniske detaljer, men du skal have el-teknisk forståelse nok til at stille kvalificerede spørgsmål, forstå kundens udfordringer og skabe troværdighed i dialogen.
Du er udadvendt, relationsstærk og tillidsvækkende. Du trives med at være ude hos kunderne, og du kan skabe kontakt på tværs af forskellige miljøer – fra professionelle indkøbere og projektudviklere til tekniske specialister og driftsorienterede profiler.
Du er kommercielt drevet, men ikke pushy. Du forstår, at de bedste resultater skabes gennem tillid, ordentlighed og langsigtede relationer. Du oversælger ikke og lover ikke noget, organisationen ikke kan levere. Til gengæld er du vedholdende, struktureret og god til at følge mulighederne til dørs.
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring med teknisk salg, Key Account Management eller projektbaseret B2B-salg
Har god teknisk forståelse, gerne fra energi-, forsynings- eller infrastruktursektoren
Er stærk i behovsafdækning og kundedialog
Kan håndtere lange og komplekse salgsprocesser med flere interessenter
Arbejder struktureret med pipeline, tilbud, opfølgning og forecast
Er troværdig, ordholdende og god til at skabe langvarige kunderelationer
Trives i samspillet mellem kunder, teknikere, projektledere og kommercielle beslutningstagere.
Du bor i køreafstand til ENERGRIDs kontor i enten Thisted eller Silkeborg og der må forventes løbende aktiviteter i Thisted. Rollen er ekstern og kunderettet, og der må også forventes rejseaktivitet i Danmark i forbindelse med kundemøder, relationsopbygning, markedsdialog, tekniske afklaringer og projektmøder.
Er du interesseret i at høre mere om stillingen og ENERGRID, er du meget velkommen til at kontakte Kompetent A/S ved Partner Karsten Romby på telefon 25 24 02 60. Alle henvendelser behandles fortroligt.
ENERGRID er et datterselskab under Thy-Mors Energi og arbejder med net-tilslutning af mellem- og højspændingsanlæg. Hos ENERGRID møder du kolleger med mange års erfaring, og fordi organisationen har en overskuelig størrelse, har du gode muligheder for at få dine idéer i spil og præge løsningerne. Her er der ikke langt fra tanke til handling, og man bliver lyttet til, hvis man ser en smartere måde at gøre tingene på. Du skal trives med at være en del af et team, hvor man hjælper hinanden, siger tingene som de er, og har et klart fokus på kvalitet, sikkerhed og professionelle leverance.
ENERGRID er i vækst og er med helt fremme, når det gælder nye teknologier som Power-to-X og batterianlæg. Her får du mulighed for at styrke dine kompetencer og spille en aktiv rolle i den grønne omstilling.
Læs mere om Energrid på www.energrid.dk
- Lokationer
- ENERGRID - Thisted
ENERGRID - Thisted
Om Kompetent
Kompetent er en dansk konsulentvirksomhed, der udelukkende drives af erfarne partnere fra såvel search-
og rekrutteringsbranchen som fra ledelsesfunktioner. Vi har et omfattende netværk på kandidatmarkedet og blandt virksomhedsledelserne; og ikke mindst solid og dokumenteret erfaring inden for rådgivning og opgaveløsning i mange forskellige brancher. Vi har alle mere end +10 års erfaring med rekruttering, rådgivning og ledelse, hvilket giver os en solid ballast. Vi kender branchen og de forskellige spillere.