ERFAREN LEGAL COUNSEL
Bliv en central juridisk sparringspartner i en international virksomhed
Har du lyst til at arbejde tæt på forretningen og bruge din juridiske faglighed dér, hvor den gør en reel forskel? Motiveres du af at forhandle komplekse kommercielle kontrakter, rådgive beslutningstagere og omsætte jura til løsninger, der skaber værdi?
Som Legal Counsel har du en central rolle i en velkonsolideret international virksomhed. Du er en del af et lille, specialiseret juridisk team, hvor du arbejder tæt sammen med forretningen og har stor indflydelse på både den daglige drift og de kommercielle beslutninger.
Om stillingen
Rollen er bred, forretningsnær og præget af stor selvstændighed. Du har ansvaret for at drive kontraktforhandlinger fra start til slut og fungerer som juridisk sparringspartner for ledelse og forretningsområder på tværs af organisationen.
Du samarbejder tæt med sammen med centrale forretningsområder, hvor du bidrager med juridiske vurderinger, der understøtter virksomhedens kommercielle mål. Din hverdag er præget af mange kontaktflader og tæt dialog med både interne interessenter samt nationale og internationale kunder, leverandører og samarbejdspartnere.
En væsentlig del af rollen består i at udarbejde, kvalitetssikre og forhandle kommercielle kontrakter. Du identificerer juridiske og kommercielle risici, rådgiver om løsningsmuligheder og sikrer, at virksomhedens interesser varetages gennem pragmatiske og forretningsorienterede løsninger. Derudover bidrager du til håndtering af tvister, udvikling af complianceprocesser samt vedligeholdelse af kontraktskabeloner og interne retningslinjer.
Nogle af dine primære ansvarsområder
Udarbejdelse, kvalitetssikring og forhandling af kommercielle kontrakter
Juridisk rådgivning og sparring til ledelse og forretningsområder
Identificering og håndtering af juridiske og kommercielle risici
Håndtering af tvister og samarbejde med eksterne rådgivere
Sikring af compliance, herunder GDPR og øvrige relevante lovkrav
Videreudvikling af kontraktskabeloner, processer og interne retningslinjer
Understøttelse af organisationen med juridisk sparring og compliance awareness.
Din profil
Du har en juridisk kandidatuddannelse (cand.jur. eller cand.merc.jur.) og minimum fem års erfaring som in-house jurist i en international virksomhed eller fra et advokatkontor. Du har solid erfaring med kommercielle kontrakter, kontraktforhandlinger og juridisk rådgivning samt en god kommerciel forståelse. Erfaring med compliance og GDPR er en fordel.
Du arbejder struktureret og kvalitetsbevidst og trives med en bred opgaveportefølje, hvor du både arbejder selvstændigt og i tæt samarbejde med mange forskellige interessenter. Samtidig har du stærke analytiske og kommunikative kompetencer og evner at omsætte komplekse juridiske problemstillinger til praktiske og værdiskabende løsninger.
Derfor skal du vælge denne mulighed
Du er en del af en velkonsolideret international virksomhed med høje faglige ambitioner, en stærk samarbejdskultur og en central juridisk funktion med stor synlighed i organisationen. Her får du mulighed for at arbejde tæt på forretningen, præge beslutninger og udvikle dig fagligt i et miljø, hvor ansvar, kvalitet og samarbejde er grundlæggende værdier.
Stillingen giver dig en sjælden mulighed for at kombinere høj juridisk faglighed med forretningsforståelse og blive en vigtig sparringspartner for ledelsen og organisationen.
Yderligere information
Ønsker du yderligere information om virksomheden og stillingen er du velkommen til at kontakte Kompetent A/S ved partner Louise Andersen på telefon 2060 2350 eller la@kompetent.as
- Lokationer
- ANONYM
ANONYM
Om Kompetent
Kompetent er en dansk konsulentvirksomhed, der udelukkende drives af erfarne partnere fra såvel search-
og rekrutteringsbranchen som fra ledelsesfunktioner. Vi har et omfattende netværk på kandidatmarkedet og blandt virksomhedsledelserne; og ikke mindst solid og dokumenteret erfaring inden for rådgivning og opgaveløsning i mange forskellige brancher. Vi har alle mere end +10 års erfaring med rekruttering, rådgivning og ledelse, hvilket giver os en solid ballast. Vi kender branchen og de forskellige spillere.